Omkring 40 aktivister fra det svenske asylnetværk, Ingen människa är illegal, blokerede mandag den 14. februar en lukket afdeling for afviste asylansøgere i forstaden Märsta tæt på Stockholm.
Under parolen »Stop forfølgelsen og alle tvangsudvisninger af irakiske flygtninge« byggede aktivisterne barrikader rundt om bygningen, hvor to asylansøgere den seneste tid har været tilbageholdt.
Asylansøgerne skulle transporteres til Göteborg, hvor de sammen 23 andre irakiske asylansøgere forventet transporteret til Landvetter Flyveplads natten til onsdag, med kurs mod Irak.

Der er ligeledes været indkaldt til demonstration fra Malmø centrum tirsdag den 15. februar imod udvisningerne, og der mobiliseres til aktion i Källered tæt på Göteborg natten til onsdag.
»Nu vil den svenske stat igen deportere irakere til usikkerhed og forfølgelse. Det vil vi stoppe!«, lyder det i en mobiliserings-sms, som Modkraft er i besiddelse af.
– Vi er en del af et større netværk, der vokser sig større og større. Jeg kan ikke fortælle i detaljer om aktionen i nat, jeg kan kun forudsige, at aktioner og protester vil brede sig, udtaler en anonym aktivist til Modkraft
Læs artiklen »De svenske deportationer fortsætter« hos ProjektAntifa.
I Källered sidder irakerne indespærret i et slags fængsel, der kan sammenlignes med Ellebæks lukkede afdeling i Center Sandholm. Det er en lukket afdeling, hvor afviste asylansøgere bliver flyttet til inden en nærtstående udvisning.
Flere gange er det lykkedes afviste asylansøgere at flygte fra den lukkede afdeling. Senest i januar hvor seks personer undslap gennem en knust rude.
De svenske myndigheder planlægger ifølge asylaktivisterne i Sverige at gennemføre udvisningen fra Källered natten til onsdag på trods af advarsler fra menneskerettighedsorganisationer og appel fra den irakiske ambassadør.
De udviste vil blive fløjet til Baghdad med et såkaldt Frontex-fly, det vil sige det fælleseuropæiske grænseagentur. Med på flyet er op imod 50 betjente og fængselspersonale, på grund af skærpet sikkerhed.
Ifølge aktivisterne er mange af de udvisningstruede irakere ikke i sikkerhed i Irak. Flere er en del af landets kristne mindretal og andre tilhører etniske minoriteter, heriblandt kurdere. Nogle af irakerne har været bosat i Sverige i årtier og flere bliver med udsendelsen skilt fra kone og børn.
Læs artiklen »Blockad av förvaret i Märsta - igen« på hjemmesiden for Ingen männicke är illegal
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96