Borgerkrigens ustraffede voldtægter fortsætter i Sri Lanka

Jesudasa Rita var på vej hjem fra konfirmationsforberedelser den 12 august 2001, da hun blev overfaldet af to unge mænd og tvunget ind i en varevogn. Her blev hun voldtaget af drengene på skift, indtil hun blev smidt ud af vognen foran et busstoppested.

Overgrebet fandt sted i Talawakelle i Sri Lankas Central Province, hvor Rita på dette tidspunkt boede med sin familie og gik i skole.

Rita var 16 år og gik i 10. klasse i en tamilsk mellemskole og talte kun tamilsk.

Med hjælp fra folk omkring busstoppestedet blev Rita kørt på politistationen. Hun var på dette tidspunkt hverken ledsaget af familie eller bekendte.

Politistationer i Sri Lanka er forpligtet til at stille tamilsktalende personale til rådighed, men det bliver sjældent opfyldt. Heller ikke i Ritas tilfælde. Hun måtte derfor afgive sin forklaring ved hjælp af en uautoriseret tolk og underskrive et klageskrift på singhalesisk.

Næsten et årti er gået fra Jesudasa Rita anmeldte sin voldtægt i august 2001. I mellemtiden er hun blevet gift, men retsafgørelsen lader vente på sig, og hun lever stadig i skjul for gerningsmændene. Foto: RCT.

Gerningsmændene, der var kendt i byen og begge fra indflydelsesrige familier, blev fundet og arresteret af politiet, mens Rita blev kørt på hospitalet og indlagt i fire dage.

Gerningsmænd blev hurtig løsladt mod kaution. Over det næste år blev den forholdsvis enkle sag behandlet 21 gange i byretten.

I slutningen af oktober 2002 besluttede byretsdommeren at flytte sagen til højesteret i Badulla, men der blev aldrig indkaldt til høringer.

Først i 2005 konkluderede byretsdommeren, at der var bevis nok til at rejse tiltale, og sagen blev herefter givet videre til rigsadvokaten til at forberede anklageskriftet. Dette tog endnu tre år.

I 2008 kom sagen for højesteretten i Kandy og er blevet behandlet et utal af gange. I dag, snart et årti efter voldtægten, er Rita 26 år og gift, men hun må stadig leve i skjul. Trods de jævnlige høringer er der ingen udvikling sket i sagen og den er stadig verserende.

Ritas baggrund

Sri Lankas 26 år lange og blodige borgerkrig mellem regeringen og den tamilske oprørsgruppe, De Tamilske Tigre (LTTE), som officielt sluttede for halvandet år siden, er en kompliceret og ualmindelig voldelig konflikt, hvor begge parter har begået menneskerettighedskrænkelser og krigsforbrydelser.

Den væbnede konflikt blev udløst en af brutal undertrykkelse af tamilerne som etnisk mindretal. Ritas familie er ydermere indiske tamiler, en gruppe, der for generationer siden kom til Sri Lanka fra Sydindien som importeret arbejdskraft til de statslige teplantager.

Indiske tamiler er en historisk ekstremt marginaliseret gruppe fra de laveste kaster. Som i Indien gennemsyrer kastesytemet i Sri Lanka stadig alle aspekter af samfundslivet trods officielle afskaffelse.

Rita tilhører derfor alle de kategorier, der gør én allermest sårbar i det srilankanske samfund og retssystem. Hun er mindreårig, tamil, lavkaste og kvinde – og hun er blevet udsat for et af de mest krænkende overgreb, man kan forestille sig.

I Sri Lanka såvel har en kvindes jomfrudom afgørende indflydelse på hendes sociale status og rygte og herved hendes mulighed for ægteskab. Født ind i en familie under trange kår var Ritas jomfrudom og uddannelse de to kvalifikationer, der kunne sikre hende en rimelig fremtid. Voldtægten fratog hende begge.

Et retssystem, der ikke dømmer, men fordømmer

Ritas anmeldelse af voldtægten er bemærkelsesværdig, da det er de færreste voldtægtssager, der nogensinde anmeldes i Sri Lanka.

Offerets frygt for yderligere vold og chikane fra gerningsmanden, familiens sikkerhed, social stigmatisering og mangel på tillid til både politi og retssystem er afgørende faktorer. Endvidere er de patriarkalske traditioner i Sri Lanka så stærke, at kvinder, der har været udsat for voldtægt, i mange tilfælde ikke betragtes som ofre. Uden mulighed for finansiel eller social støtte og rådgivning fra staten, er anmeldelsen af en voldtægt ofte et umuligt projekt.

Sri Lankas retssystem tager ikke hensyn til minoriteter, kvinder eller mindreårige. Retssagen er kun forløbet på singhalesisk, og langt fra alt er blevet oversat til Rita. Sagen lider under den mangelfulde oversættelse af hendes vidneforklaring på politistationen, som betyder at enkelte punkter konflikter med den version, som Rita senere har givet.

Forsvaret er primært baseret på beskyldninger om, at den 16-årige Rita var kendt for at være let på tråden og endda professionel prostitueret, og forsvareren har udspurgt hende om ydmygende detaljer. Retten er offentlig og sagens karakter tiltrækker et stort publikum.

De jævnlige ture i retten, som ligger flere timers kørsel fra både Kandy og Talawakelle og Ritas skiftende bopæl har betydet, at Rita mistede sin skolegang og ikke kunne bestå sine afsluttende eksamener i 2001.

Mangel på offerbeskyttelse

Rita måtte flytte langt væk fra familie og hjemby, for at skjule sig for gerningsmændene efter sagen var blevet anmeldt. Ritas familie bor stadig i Talawakelle og er flere gange blevet opsøgt og chikaneret af gerningsmændene og deres bekendte. De har angiveligt sendt breve til Rita fra en opdigtet mand, for at fabrikere bevis på at Rita havde affærer inden voldtægten.

Der findes ingen statslig vidne- og offerbeskyttelse eller finansiel støtte til advokater og rådgivning for ofre i Sri Lanka. Med en udpræget tradition for chikane, trusler og drab af vidner, har den manglende lovgivning en afgørende betydning for en almen persons mulighed for at påbegynde en retssag.

Ritas tilflugtssteder blev stillet til rådighed af Fader Nandana, en katolsk præst i Kandy, og hun har i de sidste ni år boet utallige steder, inklusiv klostre og forskellige af Fader Nandanas bekendtes hjem.

Fader Nandana har senere startet en af Sri Lankas eneste tilflugts- og rådgivningscenter for volds- og torturofre, Kandy Human Rights Office, ud af frustration over de manglende statsinitiativer på området. Centeret er primært finansieret og støttet af det danske Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre.

Voldtægt som krigsvåben

Under borgerkrigen blev voldtægt i stort omfang brugt som våben til at sprede frygt og til at demoralisere især de tamilske samfund ved ødelægge etniske og familiære bånd. Voldtægt har derfor dybe rødder indenfor det srilankanske sikkerhedssystem og det er blevet kanaliseres ud i civilsamfundet som en metode til at udøve kontrol.

Straffefriheden fra krigen vedbliver med at herske i Sri Lanka, hvor seksuelle krænkelser og tortur er almindelige og accepterede afhøringsmetoder på mange politistationer. Resultatet er nærmest afkriminalisering af voldtægt og tortur i Sri Lanka.

Retssamfundets sammenbrud

Ritas sag er en tragedie, men det mest alarmerende er, at hun ikke er et enkelttilfælde. Af de tortur- og voldtægtssager, der når retten i Sri Lanka, er mange stadig verserende og har været det i årevis.

Absurde sagsudsættelser betyder, at udsigterne til at vinde sagerne mindskes dag for dag. De færreste har Ritas ufattelige vilje og giver op undervejs.

Ritas sag reflekterer den absurde tilstand, der har været fremherskende i Sri Lankas retssystem såvel som det politiske system i de seneste årtier og som nu er eskaleret.

Sri Lanka har tidligere været et retssamfund, men krigen har gradvist har nedbrudt størstedelen af de upartiske og uafhængige institutioner. I september 2010 gav den nuværende præsident Mahinda Rajapakse desuden dødsstødet til en demokratisk forfatning.

Rajapakse ophævede begrænsningen på mandatperioder for den siddende præsident, afskaffede alle statslige check and balances, gav sig selv ret til at tage del i parlamentshøringer og magt til at afskedige dommere ved både appel - og højesteret. Derudover indførte han absolut immunitet for præsidenten.

Det har politiseret retssystemet og alle offentlige institutioner yderligere.

Det er udelukkende en stærke tro på retfærdighed, som har givet Rita styrke til at fortsætte sin kamp igennem et langt og brutalt årti. Der er dog kun en falmet sandsynlighed for, at den nogensinde vil ske fyldest.