Vinterlyd - asylets aftryk i sneen

I det nordsjællandske vinterlandskab, side om side med skoven, kunstmuseet Louisiana og den økologiske fødevareservice, ligger Krogerup Højskole.

Hovedbygningen lever med sin majestætiske arkitektur og råhvide farve helt op til forventningerne om en højskole; det traditionelle rum for fordybelse og dannelse.

Vi skal til Vinterlyd, festival for en fair asylpolitik. Her præsenteres asyldebat om dagen og flygtningemusik og fest om aftenen.

Den snefyldte gårdsplads med toppede brosten henleder tankerne til den rene Morten Korchske romantik, og vi haster mod indgangen, så vi i tide kan nå at overvære de første indslag på dagens program.

I entréen bliver vi forsynet med festivalpas - neonfarvede perlearmbånd - og vi går ned mod pejsestuen, hvor poetryslammeren Klaus Høxbroe netop har afsluttet sin optræden.

Vinterlyden smelter i lyset.
Foto: Tine Andersen

Tidsskriftet VisAvis præsenterer sig selv

Det næste, vi oplever, er fire repræsentanter fra VisAvis. Tidsskriftet omtaler sig selv som et journalistisk og formidlende projekt, der skal højne den offentlige asyldebat. Men også et tidsskrift, der påtager sig opgaven som et medie, hvor asylansøgere kan fortælle deres historier.

Uden nogen overspringshandling eller iscenesættelse, bliver vi præsenteret for det bærende - nemlig tidsskriftets indhold. Med en snert af performance fremføres en prolog, fragmenterede udsnit af kapitler fra næste nummers udgivelse, og til sidst en afrundende epilog. Oplæsningen er på henholdsvis dansk og engelsk.

Gennem præsentationen får vi et roligt og ærligt indblik i de litterært journalistiske tekster, der er skrevet af både statsborgere og statsløse. Kapitlerne handler om storpolitiske konflikter, detaljerede torturscener og refleksioner om »ikke at findes« - anonymiteten og isolationen i at være papirløs flygtning i asylsystemet.

Trods det meget nedslående og på mange måder udtømte emne bliver oplægget aldrig ensformigt eller udvandet. Gruppen fra VisAvis formår netop at italesætte deres erklærede hensigt om at skabe et formidlende rum.

VisAvis og folkene bag indfrier deres ambition om ikke at se asylansøgere som ofre, men som en ressource. De formår at gøre op med den meget følelsesladede tilgang, der oftest benyttes i asylspørgsmålet.

Læs mere om VisAvis her

No borders, no nations?

Næste punkt på programmet er en paneldebat med Jakob Hjuler Tamsmark fra Kirkeasyl og Michala Bendixen fra Flygtninge Under Jorden. Som tilhørere - med mulighed for deltagelse - bliver vi introduceret til en tankestrøm om en gennemgribende reformering af asyldebatten herhjemme.

Udgangspunktet for debatten er det aktuelle lovforslag om ændringen af regler for uledsagede mindreårige.

Lovforslaget bygger i korte træk på regeringens holdning, at der ikke kan gives opholdstilladelse til de mindreårige flygtninge, der kommer. Argumentet for dette er bl.a., at de frivilligt er rejst fra deres hjemland, har familie og derved også større tilknytning til hjemlandet.

Debattørernes perspektiver er forskellige. I de fleste sammenhænge er de dog enige, og paneldebatten fungerer i praksis mere som en idéudveksling i samspil med enkelte spørgere fra publikum.

Opløftende er det, da debattørerne skal forholde sig til spørgsmålet om den ideelle verden. De virker næsten lettede over at få et pressemæssigt frirum fra deres funktioner som talspersoner, og at det er legalt at fantasere om en verdensorden uden nationalstater og grænser.

Musikalske aftryk

15-20 unge mænd siddende på rad og række på scenen. Stumme af forventning. De skal synge.

Den første sang er skrevet til sangerens kæreste, og da det foregår på farsi med den smukke klagende tonalisering og vibrering i stemmen, kan man som dansker kun gøre sig forestillinger om den kærlighedshistorie, der fortælles.

Sangens historie, den siddende sanger og det blå scenelys, virker tilsammen meget kraftfuld. Publikum virker først anspændte og lidt beklemte, men snart er festen og koncertstemningen igang.

Musikken er ambitiøs og kommer rundt om mange genrer. Rap, blues og nærmest østeuropæisk-lignende folkeviser. De til tider skrøbelige, men åndeløse sangpræstationer, underbygges af guitar, keyboard, saxofon og visuals.
Mellem hver optræden er der en kort sekvens med poetiske stopmotionfilm med digte og sangtekster.

»Når vi spørger dem om vej spørger de os:

Speak dansk? - No

Speak english - No

Så spørger vi dem - Speak farsi? - no«

Sangteksten er skrevet af en 17-årig fyr fra Iran. Ligesom 200 andre deltager han i musikprojektet, der kalder sig Aftryk.

Al projektets musik kan høres på nettet. Mange af projektets numre blev performet til Vinterlyd, enten live eller spillet som lydspor til filmene, mellem de andre numre.

Sang 2 på albummet er - blot for at give et eksempel - en totalt arab-electronica sommerørehænger. Intro og omkvæd er overvældende: messende arabisk med ekko og digital 80’er-lyd. Snart begynder en vedholdende og energisk rap, akkompagneret af fængende guitarriffs og hurtige high-hats, for så at vende tilbage til den messende sang.

Aftryk-projektet sange, der både handler om længslen efter kærligheden, og om flygtningens fortvivlede situation, er i sig selv et uundgåeligt bevis for vigtigheden af det musikalske projekt.

Koncerten på Krogerup Højskole er også en releasekoncert, da 75 af de 200 har været på Nørrebro og indspille et album.

Aftryk er støttet af bl.a. Statens Kunstråd og Røde Kors Asylafdeling, og ifølge Peter Rønn, tovholder på projektet, er det en mulighed for de unge for at blive set som en ressource, der bidrager med energi, livsglæde og livserfaringer.

Ikke mindst er projektet også et talerør og en måde for dem at møde verdenen udenfor asylcentrene.

Menneske før markedskræfter

– Vi vil med festivalen gerne markere, at højskolen er et sted, hvor der er plads til alle. Hvad enten man er ung, gammel eller asylansøger. Meningen er, at de unge fra Aftryk skulle have en mulighed for at være som alle andre unge og være festivalgæster til en fest - uden billeder og historier om, hvor dårligt de har det, det bliver folk bare deprimerede af, siger Silja Thøgersen, der er en af festivalens hovedarrangører.

Vinterlyd 2010 var i første omgang et produkt af undervisningsfaget eventmaking, men blev i høj grad også et politisk projekt. Ifølge arrangøren var sammenfaldet af aktualiteten for festivalens fokus og lovforslaget om et pointsystem for udenlandske ægtefæller blot endnu en motivation for arbejdsprocessen.

Festivalens parole var »Rethink Globality, putting people first«.

– Ordet globality dækker over globaliseringens endelige tilstand og er et punkt, hvor markedskræfterne afgør det hele. Vores første idé var egentlig, at festivalen skulle hedde »music for globality«, men da betydningen blev klar for os, var det nærmere det helt modsatte budskab, vi ville have igennem. Vi vil med festivalen signalere, at det er menneskene før markedskræfterne, siger Silja Thøgersen.

Aftenen og natten forløb med et tætpakket musikprogram. Livebands - primært skandinavisk indierock og DJ’s der kombinerede pop og dubstep. Alle kunstnere var booket uden honorar og levede op til eventets intention om at være non-profit.

På vej hjem i kystbanen mødte jeg julefrokostsegmentet og blev derfor lettet over, at der med Vinterlyd, festival for en fair asylpolitik, var kommet endnu en ny vinkling på ikke mindst kulturmødet i Danmark.