Annonce

25. oktober 2010 - 15:53

Frankrig: Protester svækker Sarkozy

De massive protester fra Frankrigs fagforeninger og studenterbevægelser mod regeringens arbejdsmarkedsreformer har tyndslidt den folkelige støtte til Nicolas Sarkozy.

Færre end 30 % af franskmændene bakker op om deres præsident ifølge analyseinstituttet IFOP for søndagsavisen Le Journal Du Dimanche.

– Regeringen har presset reformen ned over hovedet på os. udtaler Jean-Luc Botella fra Frankrigs næststørste fagforening Confédération Générale du Travail (CGT) til avisen Spero News.

CGT mener, at den franske regering bevidst udelukket fagforeningerne i drøftelserne om pensionsreformerne.

– De har ikke taget initiativ til én eneste forhandlingsrunde med os i mere end seks måneder, så de er selv ansvarlige for blokaderne, fastslår han.

Vil beskytte rettigheder

Protesterne mod den franske regerings planer om at hæve pensionsalderen fra 60 til 62 år har sat sit præg på landet i snart to uger.

JPEG - 32.8 kb
Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy oplever faldende opbakning blandt vælgerne.

Oliearbejdere, lufthavnspersonale, lærere, lokoførere, postarbejdere og mange andre faggrupper har blokeret veje og benzinlagre over hele Frankrig. Demonstranterne forsøger at lamme infrastrukturen og tvinge præsident Nicolas Sarkozy til at droppe pensionsreformen.

Demonstrationer har været mest massive i den sydfranske havneby Marseille, hvor blandt andet byens skraldemænd blokerer for olieraffinaderier og lufthavn i protest mod reformerne.

Og de agter at fortsætte.

– Under disse forhold er det vores pligt at beskytte vores rettigheder, fortæller 31-årige Sebastien Cravero, der sammen med 60 af sine kolleger holder blokadevagt, til den britiske avis The Telegraph.

– Sarkozy har fastfrosset vores lønninger indtil 2013, men han gav sig selv en lønforhøjelse på 140 % da han kom til magten, Hvordan kan det være acceptabelt? mener blokadevagten.

Læs artiklen »New week marks turning point in French pension protest« hos France24.

Læs artiklen »French strike ’costing billions’ « hos Aljazeera.

Læs artiklen »Fransk regering vil indsætte hær mod demonstranter« hos Modkraft.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce