Afrikas landbrugsjord sælges til udlandet

Alene sidste år blev op mod 45 millioner hektar landbrugsjord i verdens fattige lande i blandt andet Afika solgt til multinationale selskaber eller til fremmede stater.

Opkøbene af landbrugsjorden kaldes for »land grabbing« og har siden de internationale fødevarekriser i 2007 og 2008 udviklet sig med lynets hast.

Ny kolonialisme

Vore dages kolonialisme kalder flere ulandsorganisationer disse opkøb, da ulandenes fattige og de lokale intet får ud af salget af jorden og nok en gang står som tabere i kampen om landet.

Jorden, der bliver solgt, bliver nemlig ofte allerede dyrket af lokale bønder. Problemet for disse bønder er, at de ikke har formel ret til den, jord de dyrker, selvom de og deres familier måske i generationer har dyrket jorden og på den måde burde have vundet hævd på den.

Afrika jord er blevet et investeringsobjekt for private firmaer og rige lande. Foto: Maj-Britt Milsted/Monsun.

Rent juridisk ejes jorden nemlig enten af staten eller den nationale eller lokale elite, som tit er en og samme ting, og det er dem, der i flere afrikanske lande nu i ekstremt omfang sælger ud af den gode afrikanske landbrugsjord. Så meget at flere græsrodsorganisationer vurdere, at den bedste jord allerede er væk, skriver den internationale bistandsorganisation Oxfam.

Job og udvikling

Da de lokale kan hverken hindre salget af landbrugsjorden eller få andel i pengene fra salget, bliver deres eksistensgrundlag mere eller mindre revet væk under dem, når jorden bliver solgt.

De nationale regeringer og flere internationale institutioner, herunder Verdensbanken, hævder, at salget af jorden øger udviklingen i de berørte områder og samtidig skaber arbejdspladser. Men det har ikke hold i virkeligheden, siger Oxfam.

Der er flere eksempler på, at de udenlandske opkøbere sender egne arbejdere til de nyerhvervede marker, da disse kan være billigere eller i forvejen kender til produktionen af præcis den slags afgrøde, som virksomheden er interesseret i at dyrke.

Det er set flere steder. Blandt andet er særligt de koreanske og kinesiske virksomheder kendt for at sende egne arbejdere med, skriver den britiske organisation »The Fairtrade Fundation«.

Det rammer ofte lokale landmænd og indbyggere når fremmede opkøber jorden i Afrika. Foto: Maj-Britt Milsted/Monsun.

Der er ofte heller ikke muligt for de lokale bønder og deres familier at få del i høsten, da det ikke er afgrøder som kan spises der dyrkes.

»The Fairtrade Fundation« vurderer, at der verden over er flere end én milliard mennesker, der er afhængige af de smålandbrug, som de dyrker. Og det er disse menneskers jord, der i dag bliver solgt, eller er i fare for at blive solgt til udenlandske stater og virksomheder.

Organisationen konkludere også, at det er kommercielle interesser, der ligger bag de massive opkøb af land. Samtidig er regional udvikling og sikring af de lokales levevilkår så godt som aldrig tænkt ind i købsaftalerne.

Men hvorfor er der overhovedet sådan et pludseligt stormløb på Afrikas jord?

Det er ikke mange år siden, at landbrugsjord i Afrika ikke havde nogen interesse for udlændinge. Men de sidste års fødevarekriser og mange landes store mangel på vand har øget særligt mange asiatiske landes appetit på den afrikanske jord.

Især lande som Kina, Sydkorea og flere rige arabiske lande er kommet i problemer med selv at producere nok mad til deres egne befolkninger. Det er da også særligt disse lande, der i dag opkøber ikke bare den frodige afrikanske landbrugsjord, men også jord fra fattige asiatiske lande, blandt andet Cambodja.

Biobrændsel

Den helt store synder i jagten på Afrikas jord er dog EU og især EUs mål om, at ti procent af al brændstof i slutningen af 2010 skal komme fra biobrændsel. Det mener flere græsrodsorganisationer

Organisationen Friends of the Earth anklager i en ny rapport »Africa up for grabs« blandt andet EU for at stjæle den gode afrikanske landbrugsjord til at dyrke afgrøder til biobrændsel i stedet for at dyrke afgrøder, der kan bruges til menneskeføde. Historien om, at biobrændselsvirksomhederne skaber arbejdspladser, er heller ikke sand, siger organisationen.

Mange afrikanere lever i fattigdom og udviklingen med udenlandsk opkøb af jord hjælper ikke meget på den situation. Nærmest tværtimod, siger iagttagere. Foto: Maj-Britt Milsted/Monsun.

I rapporten skriver organisationen også, at de jordarealer, der bliver anvendt til biobrændsel af europæiske firmaer, er totalt undervurderet økonomisk. Friends of the Earth mener også, at det er en katastrofe, at god landbrugsjord bliver brugt til at dyrke afgrøder til biobrændsel, så længe der er mangel på fødevare, og når fødevare priserne er så høje.

Kirstina Chandrasekaran fra organisationen siger blandt andet til det britiske dagblad The Guardian, at den massive efterspørgsel på biobrændsel er ved at komme helt ud af kontrol. Hun påpeger samtidig, at situationen for verdens fattige vil blive endnu værre, end den er i dag, hvis EU’s mål, om at ti procent af al brændsel skal komme fra biobrændsel, bliver ført ud i livet.

Den stigende produktion af afgrøder til biobrændsel bevirker desuden, at prisen på madvarer stiger. Og ikke bare stiger lidt, men stiger markant.

Stigende priser og Mangel på mad

40 procent! Det kan fødevarepriserne stige med i løbet af de næste ti år, forudser FN’s organisation for fødevarer og landbrug (FAO). Blandt andet på grund af produktionen af biobrændsel.

En så voldsom stigning vil være en katastrofe for verdens fattige, og det vil skabe massiv uro, siger FAO. Uro på grund af stigende priser på mad er der allerede mange eksempler på. Blandt andet forrige uges uroligheder i det ellers fredelige Mozambique. Her gik demonstranter i hovedstaden Maputo på gaden for at demonstrerer over massive prisstigninger på mad, vand og elektricitet.

FAO advarer også om, at de stigende priser vil øge antallet af mennesker, der sulter i verden. De høje priser på fødevarer er allerede årsagen til, at omkring en milliard mennesker i dag er underernæret.

Ikke kun et afrikansk problem

Millioner af hektar landbrugsjord bliver også opkøbt i Latinamerika og fattige asiatiske lande. Rige lande og enkelte rigmænd står bag

Gennem de seneste år er millioner af hektar landbrugsjord blevet opkøbt af udenlandske investorer skriver den spansk/filippinske organisation »FarmLandGrab« på sin hjemmeside.

Jorden bliver hovedsageligt brugt til at producere mad til opkøbernes hjemmemarkeder eller til at producere biobrændsel.

Mange af pengene til opkøbene kommer fra nordamerikanske og europæiske fonde, banker og private investeringsselskaber og i enkelte tilfælde fra privatpersoner som rigmanden George Soros, skriver FarmLandGrab.

Derudover er en del af opkøberne stater som de Forenede Arabiske Emirater og andre golfstater, der bruger jorden til at dyrke fødevarer til deres egne landes befolkninger. Også Kina har i en årrække opkøbt landbrugsjord i Latinamerika for at producere mad til sit eget marked, skriver organisationen.

Cambodja

Også Asien har igennem flere år været udsat for ekstrem »landgrabbing«. Et særligt eksempel herpå er Cambodja. Landet har oplevet det, der er blevet kaldt en hel epidemi af »landgrabbing«.

Store dele af landbrugsjorden er blevet solgt til multinationale selskaber. Regeringen har udtalt, at salgene af landbrugsjorden vil skabe udvikling i det fattige land.

I stedet er medlemmer af regeringen blevet beskyldt for at have raget al overskuddet fra salget til sig, og mange af jordens oprindelige brugere har ikke fået kompensation for salget af den jord, der har brødfødt dem og deres familier.

Nogle lokale bønder har forsøgt at modsætte sig salget, men er blevet truet på livet af regningen, skriver The Guardian. Og ifølge nyhedsstationen Al Jazeera kan man nærmest sige, at hele landet er blevet sat til salg.

«Investorer oversvømmer et ureguleret marked og driver i 10.000’er af mennesker ud af deres hjem«., skriver Al Jazeera, som har talt med flere cambodjanske menneskerettighedsgrupper. De vurderer, at op mod 150.000 cambodjanere i er fare for at blive fordrevet fra deres hjem på grund af udenlandske opkøb.