Annonce

27. januar 2010 - 18:37

Syddjurs Kommune lukker tre folkeskoler

Når Magnus efter sommerferien skal starte i tredje klasse, skal han vænne sig til nye kammerater, lærere og lokaler. Nedskæringer i kommunen betyder, at Bauneskolen, som han går på i dag, må lukke dørene, og Magnus skal, ligesom resten af skolens 76 elever, finde en anden skole.

Omvæltningen bliver sværere for Magnus end for de fleste andre børn. Med diagnosen ADHD, som populært kaldes damp, har han brug for tryghed og faste rammer for at kunne håndtere hverdagen.

– På sidste forældremøde fik vi at vide, at Magnus har udviklet sig rigtig meget, netop fordi Bauneskolen har rum til at give ham den støtte, han behøver. Så det er klart, vi er bekymrede for, hvad der skal ske efter sommerferien, fortæller Magnus’ far, Torben Andersen.

Bauneskolen er en af tre små, lokale skoler i Syddjurs Kommune, som bliver lukket til sommer som følge af kommunens nedskæringer på dette års budget.

Lukningerne ærgrer blandt de lærere, som nu må finde nyt arbejde, for de tre skoler er anerkendt i kommunen for deres evne til netop at inkludere børn med problemer og psykiske diagnoser, som Magnus.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce