Inden julefreden sænker sig over det ganske land, har græsrødder, venstrefløjspartier, forskere og aktivister haft tid til at evaluere på COP15-topmødet og modstanden mod samme.
Én ting er de enige om: Den danske regering og de vestlige lande fejlede totalt på topmødet i Bella Center, da det ikke lykkedes, at skabe en juridisk bindende aftale omkring reduktion af CO2 eller få Ulandende med i den såkaldte »Københavner-erklæring«.
Allerede d. 17. december skrev Enhedslistens klimaordfører, Per Clausen, meget sigende på sin blog om venstrefløjens holdning til forhandlingerne i Bella Center:
»Det er en total fiasko for den danske regering. De har konsekvent støttet USAs og de riges landes løsninger og har ikke taget ulandenes krav alvorligt. Strategien var baseret på en forventning om, at de rige lande som sædvanligt ville kunne gennemtrumfe deres vilje. Med denne strategi har den danske regering begået den klare fejl at undervurdere ulandene og deres indbyrdes sammenhold på klimatopmødet.«
Derimod hersker der delte meninger om hvordan den massive folkelige modstand mod COP15-topmødet skal tolkes. Spørgsmålet er om København blev startskuddet på en ny global bevægelse og i så fald hvilken.
Den canadiske forfatter Naomi Klein og aktivister fra netværket Climate Justice Action, forudså inden mødet, at København havde potentiale til noget stort: En global »klimaretfærdighedsbevægelse«, som kan bringe den anti-kapitalistiske fakkel videre fra den såkaldte »anti-globaliseringsbevægelse«, der blev født efter WTO-topmødet i Seattle i 1999.
Per Clausen fra Enhedslisten kan ikke med sikkerhed sige om en ny bevægelse er født. Men han er optimistisk. Særligt på baggrund af det store fremmøde ved 12.-december demonstrationen »People First - Planet First«, som samlede 100.000 mennesker.
– Det var langt over mine forventninger og demonstrationen havde en klar politisk kritik af de markedsbaserede løsninger, som var i Bella Center. København kunne godt blive starten på en bevægelse på lang sigt, lyder det fra Enhedslistens klimaordfører.
Ifølge Per Clausen bliver næste skridt, at holde fokus på to punkter. For det første lokalt, ved at lægge pres på de nationale regeringer og sørge for at klima- og energipolitikken ændres med udgangspunkt i de officielle hensigtserklæringer fra COP15-mødet. For det andet ved at holde et internationalt perspektiv og bygge videre på de positive nybrud i klimabevægelsen, som København markerede.
– Tidligere var bevægelsen domineret af NGO’er og lobbyister. Derfor skal vi fastholde det folkelige element og bygge videre på det store engagement, som blandt andet kom til udtryk under KlimaForum, siger han til Modkraft.dk.
Per Clausen noterer sig også, at den civil ulydige del af bevægelsen, trods politiets masseanholdelser og fængsling af talspersoner, ikke endte i voldelige udbrud.
– Det er et stort fremskridt, at man fastholdt fokus på ikke-voldelige protester og jeg synes, at de forskellige elementer i topmøde-modstanden spillede godt sammen.
Hos KlimaForum, som afholdt et græsrodstopmøde i DGI-byen, er man også godt tilfreds. Fra d. 7. til d. 18. december var op mod 50.000 mennesker fra alle afkroge af verden forbi arrangementet, som var organiseret af blandt andre NOAH og ATTAC.
På det alternative topmøde underskrev flere end 400 organisationer en »global klimadeklaration« med visioner og ønsker for en ny klima-politik og en folkelig bevægelse, der skal arbejde videre med visionerne. Målet er blandt andet at skabe en 100 procent grøn økonomi i 2040.
– Forudsætningerne for en ny bevægelse er skabt, mener Niels Fastrup, pressetalsmand for KlimaForum.
– Det er første gang, at så mange mennesker fra så mange forskellige lande har sat sig sammen og diskuteret denne her sag. Man skal huske på, at det er forholdsvis ny politisk problematik, som ikke har mere en 3-5 år på bagen. Derfor er det nødvendigt, at skabe brede politiske alliancer indover midten, siger han til Modkraft.dk.
Et netværk, som i København også forsøgte, at skabe politiske alliancer, dog på gadeplan, var Climate Justice Action (CJA).
Netværket benytter sig af civil ulydighed og er blevet fremhævet, som en af de organiseringer, der skulle være fødselshjælper til den nye »klimaretfærdigheds-bevægelse«.
Det lykkedes da også netværket at løbe med mediernes opmærksomhed flere dage i træk under COP15-topmødet. Flere landsdækkende medier havde således live-dækning på deres hjemmesider og nyhedskanaler fra CJA’s aktioner.
Da netværkets aktivister annoncerede, at de under parolen »Reclaim Power«, ville trænge ind på Bella Centers område for at holde et Folkemøde sammen med delegerede fra det officielle topmøde, var scenen sat til den store styrkeprøve mellem politi og aktivister.
Det lykkedes dog ikke CJA, at bryde igennem politiets afspærringer og afholde mødet på Bella Centers område.
Det faktum, sammenlagt med omstændighederne omkring en række af netværkets andre aktioner, har fået sociolog og historiker Rene Karpantschof til i en artikel offentliggjort på Modkraft.dk, til at konkluderer, at der ingen ny bevægelse er skabt.
»Da klimatopmødets kuldsejling stod klart den 17. og 18. december og et ramaskrig blandt indignerede tusinder kunne har fyldt Københavns gader, var der stort set tavshed. Ingen bevægelse var skabt. Og i en rum tid vil det i det hele taget være vanskelligt for radikale aktivister at overbevise tilhængere om, at det er »her det sker.«, skriver han i artiklen »COP15: Aktivisternes Waterloo?« offentliggjort d. 20. december.
Den tidligere aktivist, forfatter og forsker i politiske bevægelser ved København Universitet, begrunder sin konklusion med følgende analyse:
»De radikale aktivister havde under topmødets første uge oplevet fiasko på fiasko. Man kom ikke ind nogle steder, man fik ikke blokeret noget som helst og man fik ikke forstyrret nogen. Politiet slog konsekvent til, at havde fuld kontrol. Og resultatet var en omsiggribende demoralisering, mismod og frustration, der afholdt alle potentielle sympatisører fra at gå på gaden og slutte sig til«.
Rene Karpantschofs artikel har skabt en stor debat og hans konklusion bliver ikke overraskende afvist af aktivisterne selv.
– Jeg er dybt uenig og mener, at analysen er meget kortsigtet, returnere CJA-talsperson Tadzio Müller over en mobiltelefon fra Tyskland.
Han oplevede selv politiets nidkærhed overfor de ulydige elementer i klimabevægelsen på egen krop, da han efter et pressemøde blev anholdt og fængslet allerede inden indtrængningsforsøget mod Bella Center d. 16. december. Han er sigtet for planlægning af vold, optøjer og hærværk, men blev alligevel løsladt efter fire dage bag tremmer.
Og fængselsopholdet har ikke fået ham til at tvivle på potentialet i »klimaretfærdighedsbevægelsen«.
Tadzio Müller nævner sammenbruddet på COP15-mødet, afholdelsen af den måske største klima-demonstration nogensinde d. 12. december samt samarbejdet mellem aktivister og NGO’er, som konkrete succeser.
Han afviser, at politiets taktik splittede bevægelsen og skabte mismod. Det modsatte er nærmere tilfældet, siger han.
– Politiets overgreb på de NGO’er og delegerede, som ønskede at deltage i Folkemødet i forbindelse med »Reclaim Power«-aktionen, har kun bragt dem tættere på den aktivistiske bevægelse, siger Tadzio Müller.
Den tyske talsmand for det internationale klimanetværk, mener heller ikke, at politiets overgreb giver anledning til at revurderer brugen af civil ulydighed.
– Store virksomheder og mange regeringer vil fortsætte med at bygge kulkraftværker. Dette mener jeg er direkte kriminelle handlinger, som i sidste ende koster menneskeliv. Det giver os en moralsk forpligtelse til at reagere og lukke dem ned med en folkelig bevægelse. Om det så juridisk set er ulovligt - so be it, fortæller han.
Ligesom Niels Fastrup og Per Clausen peger Tadzio Müller på, at COP16 i Mexico City næste år bliver næste samlingspunkt for den nye bevægelse.
– Men det er vigtigt ikke at fortabe sig i topmøde-modstand, som det skete efter Seattle. Fokus bør i stedet være mere generelt på det kapitalistiske energi-system, argumenterer han.
Konkret nævner Tadzio Müller planerne om at bygge nye kulkraftværker samt forsøget på at introducere atomkraft, som en løsning på klimaproblemerne, som oplagte emner at tage fat på. Dertil kommer kravet om en mere de-central energisektor og arbejdsforholdene i energisektoren, hvor der, ifølge ham, mangler en bedre faglig organisering.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96