Annonce

27. november 2009 - 11:03

Ulykke tvinger familie på gaden

Hvor mange skal gå fra hus og hjem, før politikerne vågner op?

Det spørgsmål har Ole Jensen fra Viborg stillet sig selv mange gange, siden han i november 2008 fik piskesmæld ved et trafikuheld.

– Mine sygedagpenge bliver stoppet med udgangen af december, og så skal vi leve af min kones løn. Men når skatten er betalt, er der ikke engang penge nok til at betale de faste udgifter, siger Ole Jensen.

Sidste år mistede mellem 5-7.000 sygemeldte deres økonomiske grundlag, da deres sygedagpenge blev stoppet efter 52 ugers sygemelding. Er man gift, er der kun hjælp at hente, hvis ægtefællen tjener under 18.000 kroner brutto.

Som det ser ud lige nu, forventer den 48-årige viborgenser at komme til at tælle med i dette års statistik over sygemeldte, der mister indtægten.

Ole Jensens kone er offentligt ansat, og får efter skat udbetalt rundt regnet 15.000 kroner om måneden. Et simpelt regnestykke viser et underskud på 1500 kroner hver måned, når de faste udgifter er betalt.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce