Colombianske protester mod militærbaser

Fredag den 6. november omkring kl. 17 bevægede en flok demonstranter sig mod centrum i Colombias hovedstad Bogotá i protest mod de syv nye amerikanske militærbaser, der er planlagt på colombiansk territorium, og mod genvalg af den siddende colombianske præsident Alvaro Uribe Velez.

Demonstranterne nærmede sig roligt politiets kæder, der spærrede vejen mod den centrale plads, da tåregasbomber begyndte at flyve gennem luften, efterfulgt af utallige brag fra mindre bomber.

Flere tanks kom frem fra sidegaderne, mens grupper af motorcykler begyndte at suse i alle retninger efter de flygtende demonstranter.

En time efter var gaden igen fyldt med gadeoptræden og handel.

Tilladelsen til flere USA-baser i Colombia vækker ikke kun harme uden for landets grænser, men også i den indenlands. Demonstration i Bogotá, Colombia.

Syv amerikanske militærbaser i Colombia

Den 30. oktober underskrev den colombianske udenrigsminister og USA’s ambassadør i Bogotá en aftale om militærbaser i landet. Den colombianske regering finder det ikke nødvendigt, at aftalen går gennem kongressen.

Carlos Lozano, som er journalist på den landsdækkende avis VOZ og kandidat for den vemstreorienterede partisammenslutning POLO Demokratico frygter for militærbasernes konsekvenser både i Latinamerika og indenfor Colombias grænser.

– Militærbaserne vil få en destabiliserende virkning på hele Latinamerika. Mange latinamerikanske lande ser kritisk på styrkelsen af USA’s militære indflydelse i regionen, og særligt efter at Colombia i marts 2008 uden varsel bombede ecuadoriansk territorium, kan nabolandene ikke føle sig sikre på, at Colombia vil respektere deres suveræne territorier, som det er fastlagt i International Humanitærret, siger han.

Lozano mener desuden, at baserne vil føre til en skærpelse af konflikten i Colombia, da de stadsfæster regeringens entydigt militære strategi.

Den analyse bakkes op af generalsekretæren for Den permanente Menneskerettighedskomite, Jairo Ramirez, der slår fast, at der ikke findes en militær løsning på den colombianske konflikt, da den grunder i dybe sociale og politiske problemstillinger.

Hårde linie står til genvalg

I maj næste år er der præsidentvalg , og det er endnu usikkert om præsident Alvaro Uribe Veles kan genopstille. Den konstitutionelle reform, der skal muliggøre hans tredje præsidentperiode er på nuværende tidspunkt strandet inden behandling i højesteret.

Præsidenten Alvaro Uribe Velez blev valgt for første gang i 2002 med løfter om en hård linje mod landets guerillagrupper og stop for en hver form for forhandling. I 2006 lykkedes det ham at blive genvalgt efter en konstitutionsændring ved folkeafstemning.

Det blev efterfølgende afsløret, at der var magtfulde paramiltære grupper og narkotrafikanter blandt hans kampagnesponsorer.

En forhandlet løsning

Mange sociale bevægelser i det colombianske samfund arbejder for, at regeringen skal indgå i forhandlinger med guerillaen om en humanitær fangeudveksling, som kan blive et første skridt hen imod en social og politisk løsning på den 60-årige konflikt.

I den colombianske by Cali vil nationale og internationale organisationer i weekenden den 14.-15. november mødes for at diskutere udsigterne for en forhandlet løsning på den colombianske konflikt, og særligt det internationale samfunds rolle i løsning af konflikten vil blive sat på dagsordenen.