Det er kun et spørgsmål om tid, før Randers får en Tøndersag, hvor et mishandlet og omsorgssvigtet barn ikke bliver hjulpet i tide.
Sådan lyder advarslen fra de kommunalt ansatte i Randers, efter at kommunen tirsdag vedtog nedskæringer på anbringelsesområdet for 7,5 millioner kroner i forbindelse med næste års budgetforlig.
– Vi har i forvejen store problemer med at overholde lovgivningen på området. Vi har et kæmpe bjerg af opgaver, som vi ikke har nået, og får hver eneste dag underretninger fra skoler eller institutioner om nye sager, vi skal se på. Alle de sager repræsenterer et barn, der måske har brug for hjælp, men som vi simpelt hen ikke kan nå at undersøge, siger fællestillidsmand for socialrådgiverne i Randers Kommune, Henrik Manero Hald.
Kommunens embedsmænd har blandt andet lagt op til, at besparelserne skal findes ved at hjemtage tvangsanbragte børn, sætte grænser for hvor mange der kan anbringes, eller skifte dyre anbringelser ud med billigere foranstaltninger.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96