Annonce

13. august 2009 - 16:28

Udsatte ender bag tremmer

Han er vokset op på et børnehjem eller i socialt boligbyggeri, er blevet forsømt af sine forældre og har ingen anden uddannelse end folkeskolen.

Sådan ser profilen ud på langt flere af de indsatte i danske fængsler end i hele befolkningen. En ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd afslører en kraftig overrepræsentation af socialt udsatte bag tremmerne.

– De indsatte kommer fra en svag social baggrund og marginaliserede grupper, siger AE-rådets direktør, Lars Andersen.

AE-rådets analyse viser blandt andet, at hver anden indsatte er blevet forsømt så meget af sine forældre, at de sociale myndigheder har været nødt til at gribe ind, enten med en anbringelse eller en støttepædagog. Svigtet forsætter gennem uddannelsessystemet, hvor syv ud af ti aldrig kommer længere end til folkeskolen.

– Vores konklusion er, at behovet for at sætte folk bag tremmer vil kunne reduceres gennem en mere aktiv socialpolitik. Der skal sikres bedre integration, tidlig indsats overfor udsatte børn og unge, samt uddannelse til alle, fastslår Lars Andersen.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce