Annonce

6. august 2009 - 12:34

Storbritannien: Staten vil overvåge 20.000 familier

Kameraer optager alt, hvad du foretager dig i hjemmet. En privat sikkerhedsvagt kommer pludselig på uventet besøg for at tjekke dig. Din færden følges udenfor huset.

Scenariet lyder som en Big Brother-historie, men kan snart blive skinbarlig realitet for 20.000 familier i Storbritannien.

Regeringens minister for børneomsorg, Ed Balls, er klar med et forslag om at overvåge og tjekke 20.000 familier med sociale problemer.

Han vil sætte det, der svarer til fire milliarder kroner af til projektet, kaldet Family Intervention, over de næste to år, skriver avisen Daily Express.

Formålet er angiveligt at undgå, at børn og unge ryger ud i kriminalitet, kommer for sent i seng, sover for længe om morgenen, pjækker fra skole og misser måltider på grund af et kaotisk familieliv.

– Dette er en hård metode, men også en god støtte til familier. Vi griber fat om roden til problemerne, siger Ed Balls ifølge avisen.

Indtil nu er 2.000 familier under Family Intervention-programmet og bliver overvåget af kameraer i hjemmet og tjekket af vagter, der kommer på uventet besøg.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce