Hinsides politikken

Modkraft kører i dag en historie om en såkaldt anti-radikaliseringskampagne som formentlig skal vedtages i Københavns Kommune.
Anti-radikaliseringsbegrebet provokere mig voldsomt, i en tid hvor nettet strammes fra alle sider.
Jeg har efterhånden oplevet flere gange, at venner og bekendte får besked fra politiet om, at deres telefoner er blevet aflyttet, anholdelserne finder efterhånden sted på et stadig tyndere grundlag, visitationszonerne forlænges i det uendelig, folk proppes i lejre uden rettigheder og nu kommer det seneste middel i rækken: anti-radikaliseringsplanen.

Mulighederne for, at agere politisk uden om parlamentarismen bliver stadigt mindre. At være radikal er en underlig størrelse. Jeg sætter indimellem en dyd i, at repræsentere det standpunkt ingen gider tage. Selvfølgelig ud fra politiske og strategiske overvejelser om mål og midler.

Men hvis det andet synspunkt ikke længere er legitimt render samfundet ind i voldsomme problemer. Et samfund med anti-radikaliseringsprogrammer er et samfund i dyb krise. Det er et voldeligt samfund. Et samfund hvor politik ikke længere er muligt.

Hvis det ikke længere er en legitim politisk position, at være kritisk overfor parlamentarismen og mediedemokratiet, så stopper diskussionen. Der er ikke noget at diskutere. Valget mellem en konge eller en dronning, til det seneste ”folketingsvalg” er da, at pisse befolkningen op ad ryggen. Det er sgu da ikke noget valg.

Men jeg gider ikke være med i den klub. Jeg er ikke radikal for hver en pris, men jeg vil fanme ha lov til, at være imod kapital-parlamentarismen. Det er en helt legitim position.

Samfundet er ekstremt

At samfundet i stigende grad kategorisere snart sagt alle alternative politiske synspunkter som ekstremt, er i sig selv ekstremt. Det er samfundet der har antaget ekstrem karakter og ikke dets borgere. Det er det danske samfund, der fører krige mod andre nationer, smider folk i lejre uden rettigheder, anholder folk i bunker og tvangsudviser folk uden grund. Danmark er et ekstremistisk og voldeligt samfund. Det er ikke de spinkle alternative politiske positioner der er ekstreme. De er en fucking prut proportionerne taget i betragtning.

Demokratiet har indfundet sig i en fase, hvor et legitimt politisk flertal kan lave angrebskrige, både ude i verden og hjemme i lille Danmark. Krige mod muslimer, krige mod kriminelle, krige mod alternative politiske bevægelser. Demokratiet har spillet fallit hvis et snævert flertal af danskerne kan kalde sig demokrater den ene dag og den næste gå i krig eller fratage mennesker der bor i landet enhver form for rettigheder.

Det står mig helt klart, at samfundet er på vej mod totalitarismen. Reel politisk uenighed om samfundets indretning er ikke længere muligt. Det er ulovligt!

Nu må det fanme være nok. Jeg bliver snart kvalt!

Videre Læsning:

Mikkel Bolt Avantgardens Selvmord (2009)

Slavoj Zizek Vold (2008)

Alain Badiuo Grundrids af Metapolitikken (2007)

http://modkraft.dk/spip.php?article10961

http://openhagen.net/spip.php?article27&var_recherche=hinsides