– Folk synes, det er gået for vidt. Mange mennesker er kommet forbi med mad, legetøj, tandpasta, bleer, tøj, penge, siger Joachim Hamou, presseansvarlig for Kirkeasyl-gruppen.
En bager har doneret morgenbrød til irakerne. Lokale grønthandlere sørger løbende for frugt og grønt. Og det økologiske supermarked Egefeld leverer kød og grøntsager. Herudover har op mod 100 danskere meldt sig som aktivister.
Foreløbig 55 irakiske asylansøgere er flyttet ind i Brorsons Kirke. Flere af dem startede fredag med at bo i Vor Frue Kirke i Indre By, men flyttede for at få bedre plads.
De 55 er blandt de i alt 282 irakiske flygtninge, som står til en tvangsudvisning af Danmark, efter at regeringen i sidste uge underskrev en hjemsendelsesaftale med de irakiske myndigheder.
Blandt asylansøgerne er fire familier. En af dem er familien Al Said.
– Vi kom til kirken søndag eftermiddag. Vi turde ikke bo i Sandholm. Der er ikke sikkert længere. Vi er nødt til at bo her, indtil vi får asyl. Vi skal ikke tilbage til Irak, understreger 33-årige Ahmed Al Said.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96