HVAD SKAL DER TIL? Hvornår har kurdernes liv en nyhedsværdi?
I dag er det 64 dage siden har mere end 700 fængslede kurdiske aktivister/politiker/folkevalgte parlamentariker valgt at sætte deres liv på spil for at få tyrkiske regime til at imødekomme kurdernes krav om anerkendelsen af deres helt basale rettigheder. Ethvert sekund, der går, bringer hundredvis sultestrejkende lidt tættere på døden, imens den tyrkiske regering og dens ministre gang på gang truer med at gribe ind i fængslerne for at forhindre fangerne i at sultestrejke. Eftersom intet krav fra sultestrejkende er endnu imødekommet, har nogle parlamentsmedlemmer fra prokurdiske parti BDP og en borgermester fra selvsamme parti siden torsdags valgt at tilslutte sig til sultestrejken for at indikere, at det nu er for alvor.
Så er det derfor, at vi, som Sammenslutning af Kurdiske Foreninger i Danmark (FEY-KURD) spørger, hvad der ellers skal til, hvis danske medier og -offentlighed skal forholde sig til sultestrejker i Tyrkiet. Vi undrer os over og forholder os stærk kritiske til den verserende tavshed hos den danske offentlighed. Det er lige før, at vi herboende kurdere skal tro, at tyrkiske regimes censur også har sat sit præg inden for danske landegrænser.
Kurdiske fanger stiller sådan set to overordnede politiske krav til de tyrkiske myndigheder, nemlig at isolationen mod kurdiske leder Abdullah Ôcalan ophæves samt at kurdernes kulturelle- og sproglige rettigheder anerkendes og sikres ved loven.
Vi vil hermed orientere den danske offentlighed, at der er en konkret baggrund for, at kurdiske fanger netop har valgt sultestrejken som deres eneste udvej. I dag er det for kurdere fortsat umuligt at føre en legal politisk kamp i Tyrkiet, hvilket bekræftes i at der i dag sidder omkring 8000 politiske aktive folk i de tyrkiske fængsler, herunder folkevalgte parlamentsmedlemmer. Den kurdiske folkeleder, der har siddet i isolationen siden 1999, har i de sidste 500 dage ikke haft adgang til at møde sine advokater. Desuden nægter tyrkiske myndigheder fortsat eksistensen af kurdisk som et sprog, der i dag tales af mere end 40 millioner. Kurdiske fangers krav om at forsvare sig selv ved retten med deres modersmål bliver ligeledes afvist hver gang af tyrkiske domstole ud fra et banalt argument om, at de vurderer, at kurdisk ikke eksisterer.
Med dette, opfordrer vi den danske offentlighed til at forholde sig til verserende krænkelser mod kurdere i de fire lande, hvor kurderne kæmper for et frit og demokratisk liv. Endvidere opfordrer vi de demokratiske kræfter i landet til at støtte kurderne i deres kamp om et demokratisk liv henholdsvis i Europa og i Kurdistan.
Vi opfodrer alle til at møde op til støtteoptog lørdag den 17. november kl. 13 på Vesterbro torv.
Med venlig hilsen
FEY-KURD [Sammenslutning af Kurdiske Foreninger i Danmark, bestående af Dansk Kurdisk Kulturcenter, Foreningen for Kurdiske Studerende og Akademikere (FOKUS- A), Kurdisk Kvinde Forening, Kurdisk Ungdom, Hillerød Kurdiske Kulturfor-ening, Holstebro Venskabsforening, Kurdisk Forum, Dansk Kurdisk Arbejdsgiver Forening (DKAF)]