Annonce

Kalender

Nej til krig i Syrien

Dato: 
Søndag, 15. sep. 2013 - 12:00 til 13:30
Sted: 
Højbro Plads (Købenahvn), Flakhaven (Odense)
Højbro Plads, 1200 Købehavn K Flakhaven, 5000 Odensen C
1200
København og Odense
Arrangør: 
PYD (organisationen for syriske kurdere i Danmark), Enhedslisten, Fey-Kurd, Socialistisk Ungdomsfront (SUF), fredsministerium.dk, Internationalt Forum, Nej Til Krig i Syrien – Nej til dansk krigsdeltagelse/Fyn, Nej Til Krig København
Entré: 
Gratis

Civilbefolkningen i Syrien har lidt enormt i de seneste to år. Situationen for millioner af flygtninge er desperat, og konflikten truer med at sprede sig til nabolandene. I stedet for at kaste bomber bør Danmark prioritere humanitærhjælp til de mange flygtninge. 

Situationen i Syrien kalder på akut handling, men ikke en krigshandling, som risikerer at forværre den humanitære krise voldsomt. Fred kan kun sikres gennem en FN-dialog, en våbenembargo og en styrket nødhjælp til den syriske befolkning.

En krig mod Syrien vil hverken tilgodese den syriske befolkning eller løse den syriske konflikt. 

Tværtimod. En militær aktion uden et FN-mandat giver hverken noget svar på, hvad der skal ske bagefter et angreb, eller hvordan et angreb skal forhindre, at den syriske befolkning udsættes for flere forbryderiske overgreb fra det syriske regime.

Erfaringerne fra krigene i Afghanistan og Irak har vist, at krigshandlinger kun medfører endnu større ødelæggelser og flere civile ofre. Den syriske befolkning har brug for humanitær hjælp – ikke flere bomber. Der er brug for at finde en løsning på konflikten af fredelig vej.

Derfor opfordres alle, der ønsker at vise deres modstand over for et angreb på Syrien, og over for flere overgreb fra det syriske regime mod den syriske befolkning, til at møde op til

Demonstration søndag d. 15. september kl. 12.00 – 13.30 

København: Højbro Plads

Odense: Flakhaven

Hjemmeside: https://www.facebook.com/events/444238425691666/

Demonstration anbefales af:

PYD (organisationen for syriske kurdere i Danmark), Enhedslisten, Fey-Kurd, Socialistisk Ungdomsfront (SUF), fredsministerium.dk, Internationalt Forum, Nej Til Krig i Syrien – Nej til dansk krigsdeltagelse/Fyn, Nej Til Krig København

Annonce