Det er så let at finde på en masse ting at brokke sig over, men fredag d. 1. marts handler det om at finde på alle de ting, man kan glæde sig over og som er værd at hylde. For Grundtvigs Højskoles elever har arrangeret en demonstration, der skal fejre alt det gode og sprede glæde.
Arrangementet er uden politisk dagsorden, men med det ene fokus at hylde alt det, vi kan være glade for i vores liv og samfund i Danmark. Så kom i fredags-humør og start weekenden godt, samtidig med at du er med til at sprede og opleve glæde!
Demoen starter fra Stengade 40 kl. 15.30 og går igennem byen, hvorefter den slutter på Rådhuspladsen kl. 17.00.