Annonce

Kalender

Global Marijuana March København 2013

Dato: 
Lørdag, 04. maj. 2013 - 13:00 til 23:45
Sted: 
København
Carl Madsens Plads - Christiania
1442
København
Arrangør: 
Hampepartiet, Fri Hash Bevægelsen, Idioti
Entré: 
Gratis

Lørdag den 4. maj 2013 er der Global Marijuana March i København, arrangeret af Fri Hash Bevægelsen, Hampepartiet og Idiotiet. 

Vi har gået denne march siden 1999 og er en del af en international begivenhed. Denne dag går vi sammen for en legalisering af Cannabis i mindst 36 lande og 182 byer (opdateret 22.04.2013) over hele kloden.

Det er vigtigt at der snart kommer Fri Cannabis i Danmark. Både i hovedstaden og i provinsen er behovet enormt. Københavns Kommune har ansøgt regeringen om en forsøgsordning med legale Cannabisbutikker, men har to gange fået afslag. Heldigvis kæmper Københavns Kommune videre, for de VIL have Fri Cannabis. Kloden rundt finder forskere hele tiden nye anvendelsesmuligheder for Cannabis. For tiden tales der meget om at Cannabis planten er fantastisk medicin for en lang række sygdomme, heriblandt cancer.

I år går vi fra Christiania (Carl Madsens Plads) kl. 14.00, for at bevæge os gennem byen. Dog mødes vi allerede kl. 13.00 på Christiania for at høre musik med DJ Simba Kulala og varme op sammen inden afgang. På hele udturen vil der være musik med DJ Nico Defrost.

Første stop er den obligatoriske rygepause på Knippelsbro. Derefter går vi til Justitsministeriet for at vise vores utilfredshed med Justitsminister Morten Bødskov, som bare ikke vil frigive Cannabis. Vi går til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse der også er en væsentlig forhindring for en frigivelse. Derfra går vi videre til Portugals Ambassade for at ønske tillykke med deres afkriminalisering af Cannabis i 2001. Så fortsætter vi forbi to store mediehuse for at markere vores utilfredshed med at de oftest omtaler Cannabis som "narko". Det synes vi er meget ufint af dem, for det fastholder det negative billede af Cannabis. De skulle hellere kalde det en lægeurt, for det er hvad det er.

På Rådhuspladsen ml. kl. 17.00 & 18.00 vil der være taler af Socialborgmester Mikkel Warming, forfatter Peter Øvig Knudsen, Rasmus Brygger fra L.A. Ungdom, Overlæge og Psykiater Henrik Rindom, forfatteren Gordon Inc og P.J. Engberg som kommer og fortæller lidt om Cannabis olie, der bevisligt kurerer flere former for cancer. Der vil også være diverse musikalske indslag. 

Til slut går vi tilbage til Fristaden. På hjemturen er der musik med C.A.R.T: DJ Breakfast, Bobby 6 Killa, MC Alvarado og MC Black Daniels.

På Christiania 18.30 starter Afterparty på Nemoland. Her spiller Fryd derefter Peter Ingemann og Stig Møller med Grev Lyhne. Vi slutter af med et kæmpe brag når Universal Soundsystem feat. EaggerStunn fyrer op ! Vi glæder os til at se jer allesammen til en dejlig dag i Cannabissens ånd. Vi opfordrer alle til at møde op i grønt tøj ! 

Vel mødt !

Se mere her: https://www.facebook.com/events/414300455322318/?fref=ts

For mere information: tuxen@hampepartiet.dk

Med venlig hilsen Hampepartiet, Fri Hash Bevægelen & Idiotiet

 
 
 
Plakat Global Marijuana March 2013.jpgPlakat Global Marijuana March 2013.jpg
171K   Vis   Download  

Annonce