Annonce

Kalender

Fredsdemonstration for Gaza

Dato: 
Mandag, 11. aug. 2014 - 16:30 til 18:00
Sted: 
Christiansborg Slotsplads
Christiansborg Slotsplads, 1218 København
1218
København
Arrangør: 
Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Palæstinensisk venskabsforening
Entré: 
Gratis
Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Palæstinensisk Venskabsforening inviterer til demonstration for fred mellem Israel og palæstinenserne, og solidaritet med Gazas civilbefolkning.

Musik af Isam B, The Savage Rose, Shaka Loveless og Muri. Taler af Mette Gjerskov (S), Johanne Schmidt-Nielsen (Ehl), Pia Olsen Dyhr (SF), J...akob Engel-Schmidt (V), Yonatan Ungermann Goldshtein, Jane Korczak (3F), Dennis Kristensen (FOA), Frans Mikael Jansen (Mellemfolkeligt Samvirke), Fathi El-Abed (Dansk Palæstinensisk venskabsforening) - programmet opdateres løbende.

SPRED ORDET: Vær med til at sprede ordet om demonstrationen på de sociale medier. Jo flere vi bliver, des større signal kan vi sende. Vi tilskynder alle til at deltage, men frabeder os enhver form for antisemitisme, islamofobi, voldsopfordringer eller religiøse symboler.

IKKE FLERE UNDSKYLDNINGER. Konflikten mellem Israel og palæstinenserne har varet mere end et århundrede. Verdenssamfundet har i årtier opfordret til en tostatsløsning ud fra devisen om, at begge folk, israelerne og palæstinenserne, har ret til national selvbestemmelse. Efter mere end 47 års militær besættelse og stadigt flere bosættelser i de palæstinensiske områder på Vestbredden og i Østjerusalem, må verdenssamfundet skride til politisk handling for at sikre palæstinensernes basale rettigheder.

FRED OG SOLIDARITET er to sider af samme mønt. Verden over er civilbefolkninger gået på gaden for at demonstrere for fred og udvise deres solidaritet. I de seneste 4 uger har der i Danmark alene været adskillige fredelige aktioner og demonstrationer. Vi går på gaden for at oplyse om den tragiske konflikt, og for at vise vore ledere, at nok er nok! Konflikten må ophøre, og menneskerettighederne respekteres. Vi stiller os i solidaritet med konfliktens mange ofre, samt de fredsdemonstranter på begge sider af konflikten, som i tusindevis har demonstreret for en standsning af drab og voldelige og menneskeretslige overgreb på civile fra både Hamas og Israel. De fortjener vores talstærke opbakning.

Annonce