I en tid, hvor op imod 51 millioner mennesker er på flugt fra krig, vold, forfølgelse og sult, varsler regeringen asylstramninger. Det er uanstændigt. Facebookgruppen og støtteforeningen Gæstfrie i Halsnæs, der arbejder for et medmenneskeligt Halsnæs - og Danmark, inviterer alle, der prioriterer medmenneskelighed, til at møde op på Nytorv i København lørdag den 1. november kl. 14 og være med til at lægge pres på vores regering og øvrige politikere og få dem bragt på mere medmenneskelige tanker. Blandt demonstrationens talere er Rune Engelbrecht Larsen, Christopher Røhl og Maria Gjerding, Skriv også under på www.skrivunder.net/nej_til_asylstramninger