Annonce

Kalender

Byg For Fremtiden festival

Dato: 
Fredag, 14. aug. 2015 - 16:00 til Søndag, 16. aug. 2015 - 16:00
Sted: 
Bispevej 1
Bispevej 1
2400
København NV
Arrangør: 
Unge Bygger Op
Entré: 
Gratis

Kom til Byg For Fremtiden Festival og vær med til at bygge din egen ungdomsbolig.

Er du træt af at være på røven fordi du ikke kan finde en billig bolig?
Har du været igennem søgehelvede i jagten på en læreplads?

Weekendens store spørgsmål lyder: "Hvordan får vi ungdomsboliger og lærepladser til alle?" Vær med og giv dine bud på hvad der skal til og lær en masse nyt. Der kommer lækkert folkekøkken, dejlige DJ's og mulighed for at købe øl og sodavand.

Fredag kl. 16-23: 
Byg sammen med lærlinge, bannermaling, udendørs bio

Lørdag kl. 10-22: 
Byggeworkshop, tale fra Mie Hovmark (formand for EEO), perleworkshop, workshop om manglende ungdomsboliger, graffiti, bannermaling, paneldebat om ungdomsboliger, fortæl din historie, DJ's
kl. 22- :Hygge med bål og øl 

Søndag kl. 10-16:
Workshop om bæredygtigt byggeri, graffiti, workshop med Anders Olesen fra projektet Urbania, musik

Vi glæder os til at dig og alle dine venner, medstuderende og medlærlinge.


Politisk baggrund 
Under parolen ”Hvordan får vi ungdomsboliger og lærepladser til alle” inviterer Unge Bygger Op til Byggefestival d. 14.-16. august. Festivalen sætter fokus på to af ungdommens store problemer. Sidste år var akutlisten alene for KKIK på 12.000 unge, og da akutlisten lukkede, stod der forsat 6.000 unge mennesker i kø. Desuden viser de nyeste tal, at der mangler 13.000 lærepladser. Problemerne er blevet gjort til et individuelt ansvar, men de rammer ungedommen bredt, og kræver derfor en kollektiv løsning. Der skal bygges flere billige ungdomsboliger, og i byggeriet skal der oprettes flere lærlingepladser.
Grundlæggende set handler festivallen om retten til uddannelse, da det er umuligt at færdiggøre en uddannelse uden en læreplads og rimelig svært uden en billig bolig. Festivalen vil gå i dialog med Københavns Kommune om løsningen på problemerne og generelt lægge op til en debat af, hvordan vi bedst løser dem i fælleskab!


Bag festivallen står: BJMF Ungdom (Bygge, Jord og metalarbejdernes fagforening), PLS (pædagogstuderendes landssammenslutning), DGS Storkøbenhavn (Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Storkøbenhavn), EEO Storkøbenhavn (Erhvervsskolernes Elevorganisation Storkøbenhavn), SUF Nordvest (Socialistisk Ungdomsfront Nordvest), SRKU (Studenterrådet ved Københavns Universitet) og Studenterrådet ved RUC.

Annonce