Annonce

Anders Schjørring
fotoblog af Anders Birger

Nødhjælp til Syrien

Igennem de seneste måneder har foreningen VIOMIS samlet ind til fordel for syriske ofre for borgerkrigen. Fem ambulancer og to containere er det blevet til. Nu skal de til Syrien, og jeg har som dokumentarfotograf fået til opgave at følge nødhjælpen fra Istanbul til Syrien. Over de næste dage og uger vil jeg her dele mine oplevelser fra turen med jer.

NØDHJÆLP TIL SYRIEN
11. december 2012 - 12:14

Til Te med Oprøret

Jeg er tilbage i Tyrkiet. Hotel. Seng. Facebook. En anmodning om venskab hopper op på skærmen. Navnet er skrevet på arabisk. Det viser sig at være en kaptajn fra den Frie Syriske Hær som jeg har mødt tidligere på dagen.

Han er stationeret i Aleppo men i dag på en nats orlov i Gaziantep hvor hans kone og fire børn opholder sig. Gaziantep ligger omkring 20 kilometer inde i Tyrkiet og er et populært mål for FSA’s soldater når de skal have en pause fra krigen. 

Han fortæller mig at en af den Frie Syriske Hærs soldater skal begraves næste morgen kl. 8 i Azaz i Syrien.

Klokken seks næste morgen vækker jeg receptionisten for at tjekke ud af hotellet og klokken syv vækker jeg grænsebetjenten for at tjekke ud af Tyrkiet.

Inde i Syrien beslutter jeg mig for at gå direkte igennem grænseområdet og finde en bil der kan køre mig ind til byen. Jeg forhandler mig frem til en pris på 10 Tyrkiske Lire (30 kr.) og skal lige til at hoppe ind i bilen, da en mand i militær uniform og Kalashnikov stopper mig. Jeg skal have en tilladelse til at forlade området og der er ingen vej uden om.

Mens vi venter på at mediecenteret skal vågne, inviterer soldaten og hans venner mig ind i den lille kontrol post til morgenmad bestående af fladbrød og stærke syltede pebre. Arabisk te koger på en stor gasbrænder der står midt i lokalet indrammet af to senge og et gammelt billedrørsfjernsyn der blandt andet viser Barada Tv, som er en syrisk kanal produceret i London som jeg har lavet en historie på tidligere.

Den søde te kvikker os alle op og jeg begynder at føle mig mindre knotten over at blive tilbageholdt. Soldaterne snakker ikke engelsk og mit ene arabiske ord bliver hurtigt tyndslidt da jeg siger ”Shukran” (tak) hver eneste gang jeg kan komme af sted med det. Vi hygger os og folk griner. Efter den anden kop te begynder jeg at rode rundt med mit kamera for at se hvilken reaktion det vil afstedkomme. Som håbet går der ikke længe før de poserer foran objektivet og jeg er derefter fri til at skyde løs.

Det begynder at styrtregne. Igen. Det har regnet næsten hver eneste dag siden jeg ankom til grænseområdet. Jeg bander af mine smarte ruskindssko  for den tiende gang. Og stopper. Jeg indser at mine bekymringer har en varm seng at sove i, et bankkort, trådløst internet og en jul med gaver og mad i overflod kun et par få timer væk. I mellemtiden har en lang kø samlet sig udenfor i regnen. Mænd, kvinder og børn bliver gennemblødte nok engang, mens de venter på ugens ration af bleer til de mindste.

Jeg mødes med min medie ’makker’ fra dagen før. Han fortæller mig at liget af kaptajnen stadig befinder sig i Tyrkiet. De ved ikke hvornår han vil blive begravet da hans mor er på vej til hospitalet for at sige det sidste farvel. Det er der ikke meget at sige til, så jeg folder min paraply ud og går på opdagelse i lejren.

 

Foto: Anders Birger

Soldater fra Den Frie Syriske Hær bemander en kontrolpost ved grænsen til Tyrkiet.

 

Foto: Anders Birger

Børn i lejren viser V-tegnet til en NGO ansat da han tager et billede af dem.

 

Foto: Anders Birger

De mange muslimer i lejren beder i den lokale moske.

 

Foto: Anders Birger

To kvinder krydser grænsen ind til Syrien med en bil fuld af proviant og forsyninger.

 

Foto: Anders Birger

En syrisk læge sidder i den improviserede klinik i lejren. Før oprøret arbejdede han som plastik kirurg. For en uge siden fik han et opkald og blev spurgt om han ville lede klinikken her. Det tog ham fire dage at nå lejren, normalt ville køreturen tage under en dag, men på grund af de mange krigshandlinger er transporten dødsfarlig.

 

Foto: Anders Birger

Soldaterne ser arabisk fjernsyn i den lille kontrolpost.

 

Foto: Anders Birger

 

 

Foto: Anders Birger

A4 laser prints hænger rundt om i lejren med billeder af de døde ’martyrer’ - soldater fra FSA der er døde i kamp.

 

Foto: Anders Birger

En NGO medarbejder står i et af to telte der bruges til at opbevare den nødhjælp der kommer fra hele verden (deriblandt fra danske VIOMIS) inden det viderefordeles ud i lejren.

 

Foto: Anders Birger

Drenge kigger på mens en demonstration i lejren bliver organiseret.

 

Foto: Anders Birger

Madrasser ligger klar til distribution.

 

Foto: Anders Birger

Pigtråd og frygten for miner adskiller de to lande.

 

Foto: Anders Birger

En soldat i Den Frie Syriske Hær.

 

Foto: Anders Birger

Sko bliver klargjort før uddeling til de mange børn i lejren der går barfodede.

 

Foto: Anders Birger

En ældre syrisk kvinde kigger på mens flygtninge arrangerer en demonstration der går til den Tyrkiske grænse og demonstrere for deres ret til at blive lukket ind i Tyrkiet. Langt de fleste flygtninge i lejren har ikke noget pas, så den tyrkiske regering nægter at lukke dem ind i landet.

 

Foto: Anders Birger

Demonstrationen går de tre kilometer til den tyrkiske grænse.

  

Foto: Anders Birger

 

 

Foto: Anders Birger

Soldater har skrevet på væggen i en af kontrolposterne.

 

Foto: Anders Birger

 

 

Foto: Anders Birger

De syriske soldater tjekker de mange biler der kommer fra Syrien og skal videre ind i Tyrkiet.

 

 

Annonce