24-årsreglen har haft en positiv effekt på andelen af indvandrermænd, der fuldfører en uddannelse, konkluderer en undersøgelse, der har studeret sammenhængen mellem ægteskab og uddannelse. Unge mænd med indvandrerbaggrund uddanner sig, når de ikke kan blive gift, mener århusianske forskere. Arkivfoto: Mark Knudsen/Monsun. 24-årsreglen blev indført i 2002 for at begrænse indvandringen til Danmark og for at hindre tvangsægteskaber. Reglen betyder, at en udenlandsk ægtefælle i dag ikke kan blive familiesammenført i Danmark, hvis en af parterne er under 24 år gamle. Ugifte indvandrermænd tager en...

300 timersreglen går ud på at gifte, langvarige modtagere af kontanthjælp skal bevise, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet ved at finde 300 timers arbejde inden for to år. Hvis de ikke kan det koster det den ene ægtefælles kontanthjælp - og familien skal herefter leve for 11.904 kroner om måneden. Det er især indvandrerkvinder og børn, der rammes af 300 timersreglen. Arkivfoto: Peter Kristensen/Monsun. Siden 1. april, hvor reglen trådte i kraft, er otte procent af kontanthjælpsmodtagerne i Esbjerg mistet deres indtægt. Det viser en undersøgelse, som er uarbejdet af konsulentfirmaet LG...

Lørdag den 9. juni 2007 blev den 23-årige Osamuyia Aikpitanhi dræbt af politibetjente under en tvangsudvisning fra Spanien til Nigeria. Under hans udvisning med flyselskabet Iberia Jet blev den nigerianske immigrant kvalt, da politiet gav ham tape for munden. Osamuyias familie siger, at han blev slået og sparket af de spanske betjente, da de hev ham ombord på flyet, og flere vidner fortæller, at han strittede imod betjentenes overgreb. Det burde altså være tydeligt for både de øvrige 97 passagerer og flyets personale, at Osamuyia Aikpitanhi ikke foretog rejsen frivilligt. Den tyske kampagne »...

Dansk Folkeparti havde tirsdag den 15. maj indkaldt til et åbent møde med Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl på Arbejdermuseet i Ole Rømersgade i det indre København. Mødet fandt sted umiddelbart efter at statsadvokaten i København har afvist at rejse tiltale mod flere fremtrædende medlemmer af partiet efter straffelovens såkaldte racismeparagraf. »De ville [i år 1900, red.] nemlig ikke i deres vildeste fantasi have kunnet forestille sig, at store bydele i København og andre danske storbyer i 2005 ville være befolket af mennesker på et lavere civilisationstrin. Med medbragte primitive...

De asylafviste kvinder kommer primært fra Irak og Kosovo, mens de danske kvinder kommer fra Kvinder i Sort, der er en dansk afdeling af et internationalt kvindenetværk, fredsorganisationen Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed samt underskriftinitiativet Amnesti Nu. »Amnesti – her og nu« Kvinder i Sort forklarer i en pressemeddelelse for demonstrationen, at de har valgt at sætte fokus på dansk asylpolitik, fordi flere af netværkets medlemmer ved besøg i centrene har fået indsigt i de asylafvistes livsvilkår. »Den årelange venten i uvished, den evige angst for tvangshjemsendelse og...

»Islamismen er en reel og alvorlig trussel. Ikke sådan at den på kortere sigt kan føre til samfundsomvæltninger i Danmark eller andre europæiske lande. Men dens muligheder for at påvirke udviklingen i de europæiske samfund er klart voksende.« Det er omdrejningspunktet for de anklager, som Jespersen & Pittelkow fremsætter i bogen Islamister og naivister - et anklageskrift. Indledningsvist præsenteres islam som en troslære, der udstikker klare retningslinier for den enkeltes adfærd gennem islamisk lov, sharia og de praktiske forskrifter, der stammer fra den mundtlige overlevering af...

På initiativ fra præsterne i Hillerød vil der den 6. januar blive sat fokus på Danmarks stramme asyl politik. Over 500 irakiske flygtninge er nægtet asyl og trues med at blive deporteret til det Irak, hvor Danmark i øjeblikket fører krig. De kan ikke udvises og har i gennemsnit være indespærret uden rettigheder i danske flygtningelejre i fem år, hvor de nedbrydes fysisk og psykisk af de elendige levevilkår og den permanente trussel om udvisning. Disse mennesker bør få asyl og permanent opholdstilladelse. Det mener både den Flygtningekonvention, som Danmark har tilsluttet sig, kampagnen...

Kravet om amnesti til omkring 800 strandede flygtninge i de danske asylcentre vokser støt. På initiativet Amnesti Nu’s hjemmeside har knap 40.000 indtil videre skrevet under på kravet, og der med er næsten halvdelen af målet nået. Og ud over de mange enkeltpersoner har organisationer som f.eks. Kirkens Korshær, Støttekredsen for flygtninge i fare, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed og senest Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) udtalt deres støtte til kampagnen. – RCT støtter, at der bliver givet asyl til de omkring 800 afviste asylansøgere, som har siddet...

På en konference i Tyskland den 16.-17. november diskuterede indenrigsministrene fra forbundsstaterne og forbundsregeringen en humanitær løsning på situationen for de omkring 200.000 flygtninge, som i Tyskland nægtes asyl, men ikke kan udvises af humanitære grunde. Ligesom i Danmark befinder disse flygtninge sig i et juridisk ingenmandsland, hvor de ingen rettigheder har, og hvor elendige leveforhold og usikkerheden ved den permanente trussel om deportation nedbryder deres fysiske og psykiske helbred. Adskillige organisationer har i årevist ført kampagner for amnesti og opholdsret til disse...

– Vi appellerer til Hendes Majestæt Dronningen frem for regeringen, da vi oplever at medmenneskelighed i den grad tilsidesættes til fordel for fastholdelse af en stram asylpolitik. Charlotte G. Mortensen, der er en af de danske borgere, der er »skamfulde og indignerede over, at man i vort overskudssamfund tillader, at en gruppe medmennesker bliver behandlet dybt uanstændigt«, som det hedder i gruppens pressemeddelelse. De vil nu samle mindst 100.000 underskrifter ind med krav om amnesti til 800 afviste asylansøgere, som har været i Danmark i mere end tre år. Af disse er omkring 200 børn, som...