De bomber, som politiet i starten af juni kædede sammen med et venstreradikalt kollektiv i Baldersgade i København, er nu skrumpet ind til en bunke filtrede ledninger – og muligvis en god sjat toiletrens. Det skriver lokalavisen PåGaden. Kriminalinspektør Kurt Jensen bekræfter overfor avisen, at »bomben« primært bestod af et kredsløb og en timer, »som kan sættes til at starte hvad som helst lige fra en æggekoger til en bombe«. – Kredsløbet er fuldstændigt harmløst og uskadeligt, sålænge det bruges til noget lovligt, siger han. Læs mere i PåGaden

- et lille bidrag til utopiens historie. De fem M’er skal opfattes som stikord til nogle overvejelser over utopiens historie. Og som det sig hør og bør ved enhver disposition, så skal emnet også afgrænses. Det bliver det så: Det, jeg vil tale om, er den side af utopien, som i det store og hele også er og altid har været den centrale: Lighedstanken!, skriver historikeren Benito Scocozza i sin afskedsforlæsning ved Institut for Historie, Københavns Universitet. Læs Benito Scocozzas afskedforlæsning i Kontradoxa

Natten mellem den 3. og 4. juli blev Farum Rådhus udsat for hærværk. En gruppe der kalder sig »Anti-autoritære borgere« kastede sten mod hovedindgangen, smadrede en rude og kastede maling ind på indgangspartiet. Læs mere i Farum Avis

Som sædvanligt blev der ikke sparet på dramatikken, da omkring 100 betjente mandag morgen indledte en storstilet ransagningsbølge mod det venstreradikale miljø i København og på Frederiksberg. Rambukke, bomberyddere og spekulationer om omfattende hash-handel i millionklassen banede vejen for endnu en omgang beslaglæggelser af computere, dagbøger og politisk materiale. Ni personer er anholdt, og i det politiske kollektiv i Baldersgade, hævder politiet at have fundet »elektriske kredsløb, der muligvis kan bruges som tidsindstillingsmekanisme til bomber«. Derfor er ammunitionseksperter tilkaldt...

Skyldfølelsen resulterer blandt andet i en vi-må-gøre-noget-nu-attitude, som får dem til at handle komplet utaktisk. Strategiske overvejelser må vige pladsen for skyldbetingede krav om at reagere. Samtidig får aktivisternes selvretfærdighed dem til at se ned på andre, der ikke ofrer sig for sagen. De opfatter sig selv som uundværlige eksperter i social forandring og alle andre som nyttesløse tilskuere, der må handles på vegne af. Af Anders Hassing/Monsun Læs artiklen ’Opgiv aktivismen’ i tidsskriftet Sabot Læs pressemeddelelse fra Sabot

SF’s landsmøde var en forstemmende opvisning i pinlig leflen for de nationalistiske vinde, der trækker skyerne sammen over det danske samfund i disse år, skriver Rune Engelbreth Larsen i en kommentar til SF’s nylige landsmøde. Læs kommentaren i Kontradoxa

Så er det tid igen. Modkraft-holdet ønsker alle vore brugere, besøgende, aktivister og samarbejdspartnere en god kampdag. For en oversigt over arrangementer, møder og demonstrationer landet over: Se Modkraft Kalender For lidt historisk baggrund for markeringen af 1. maj: Læs baggrundsartikel hos Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Læs opslag fra Leksikon for det 21. århundrede

Der har fra begyndelsen været uenigheder blandt krigsmodstanderne. Disse uenigheder har både været organisatoriske og politiske. Enhedslisten skriver, at omdannelsen til "Stop Terrorkrigen" er sket under anførsel af de to venstrefløjsgrupper Arbejderpartiet Kommunisterne og Organisationen til Rekonstituering af DKP. Hvem definerer terror? Politisk har diskussionerne været fokuseret på initiativets navn. Om man skulle markere en afstandtagen til terror eller ej. Dén debat er ikke kun aktuel i denne sammenhæng. Forsøger man selv at definere terrorisme, eller har USA eneret på begrebet?...

Tre unge mænd fik fredag i Landsretten skærpet deres domme i den såkaldte Homo Aktion-sag. De tre fik henholdvis tre, to og halvandet års fængsel. En fjerde fik stadfæstet sin dom på et år og otte måneders fængsel. Læs tidligere artikel fra april 2001

Med udgangspunkt i Thatchers valgsejr i Storbritanien har hun sammen med sin intellektuelle kompagnon Ernesto Laclau i en årrække analyseret højrebevægelsernes fremgang og venstrefløjens manglende evne til at dæmme op og præsentere alternativer. Laclau og Mouffe kendes først og fremmest for superakademiske fremstillinger med inspiration fra blandt andre den italienske kommunist Antonio Gramsci og den franske filosof Michel Foucault, og de har gjort deres til at gøre ordet ’diskurs’ til et af de mest hippe udtryk blandt studerende på danske universiteter. De argumenterer for, at venstrefløjens...