Arbejdsløshed øger risikoen for social uro i Vesten

Risikoen for social uro er steget i 40 procent af verdens lande siden 2009. Og særligt Europa og USA er i farezonen for at opleve folkelige opstande i de kommende år.

Det skriver Den Internationale Arbejdsorganisation i en ny rapport om udviklingen på det globale arbejdsmarked og sammenhængen mellem den økonomiske krise og befolkningens tiltro til det politiske system i 199 forskellige lande.

»I de udviklede økonomier er det især manglende beskæftigelsesmuligheder og ulighed, der driver de mange protester. Arbejdsløshed hænger nøje sammen med den anslåede risiko for social uro,« skriver Den Internationale Arbejdsorganisation i rapporten »World of Work Report 2011«.

Læs rapporten »World of Work Report 2011« hos Den Internationale Arbejdsorganisation.

Indeks for social uro

Konklusionerne i rapporten baserer sig på et nyt indeks for social uro og en stor undersøgelse af borgernes forventninger til fremtiden og holdning til deres regering.

Der er blandt andet spurgt ind til befolkningens tiltro til deres politiske ledere, tilfredshed med udbuddet af arbejdspladser, hvor stor en procentdel af befolkningen, der oplever forringelser af levestandarden og en forværret økonomisk situation.

Foto: Lars Kamp Mortensen/Monsun.

Undersøgelsen viser blandt andet, at i år 2010 var mere end 50 procent af befolkningen i verdens rige nationer utilfredse med beskæftigelsesmulighederne i deres land.

Og det er især den stigende utilfredshed med mulighederne for beskæftigelse, der får Den Internationale Arbejdsorganisation til at forudse flere opstande.

Værst ser det ud i lande som Grækenland, Italien, Portugal, Slovenien og Spanien, hvor hele 70 procent er utilfredse med jobmulighederne.

Danske eksperter enige

Danske eksperter deler vurderingen af sammenhængen mellem den stigende arbejdsløshed og øget risiko for sociale uroligheder.

Det skriver Ugebrevet A4 i en artikel om rapporten.

– Så vil vi se mere politisk og social uro. Der ligger et stort protestpotentiale, når så store dele af befolkningen på forskellig måde bliver påvirket af nedskæringer på klassiske statsopgaver som eksempelvis sundhed og uddannelse. Det vil sige områder, der påvirker folks hverdag på en radikal måde, siger lektor og ph.d. på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, Thomas Olesen, til Ugebrevet A4.

Han minder om, at der allerede er set store folkelige protester i England, Grækenland, Spanien og USA det seneste år.

– De her protester er mere folkeligt forankret end de opstande, vi har set i nyere tid. Lige så snart middelklassen – eller i hvert fald dele af den – mærker, at det er blevet sværere og mister tiltro til fremtiden, så får de sociale kritiske argumenter en anden folkelig bredde. Argumenterne har været der hele tiden, men de har måske ikke slået rod i den brede befolkning, mener Thomas Olesen.

Læs artiklen »Social uro på fremmarch i Vesten« hos Ugebrevet A4.