Villy og Hillary: Skuffende udmeldinger

Nok havde udenrigsminister Villy Søvndal inden mødet torsdag aften (dansk tid) med sin amerikanske kollega, Hillary Clinton, søgt at skrue forventningerne ned.

Men alligevel er det skuffende udmeldinger fra det usædvanligt lange pressemøde kun at høre om, at Danmark fortsat vil stå USA bi med at afholde de store militære udgifter i forbindelse med krigsførsel som i Afghanistan og Libyen og varme ønsker for klimaet og det arktiske område.

Nok blev menneskerettighederne nævnt, men der var intet konkret, hverken en opfordring til, at Obama snart indfrier sit løfte om at lukke Guantanamo eller at de ansvarlige for tortur i Bush-tiden bør retsforfølges.

I det seneste årti har Villy Søvndals forgængere på udenrigsministerposten efterfølgende oplyst, at de under samtalerne med deres kollegaer havde kritiseret bl.a. USAs brud på internationale menneskerets-konventioner.

I næsten alfabetisk kan man nævne CIA-flys brug af dansk luftrum, brug af dødsstraf i USA, Guantanamo, havretskonventionen, bindende klimamål, tortur og endog - i overensstemmelse med en enig dansk folketingsbeslutning – at opfordre USA til at ratificere Tillægsprotokollen til FNs konvention mod tortur.

I opremsningen af forglemmelserne denne gang bør også nævnes UNESCO, en FN-organisation, som USA nu lægger økonomisk pres på, efter at Palæstina er blevet optaget som medlem.

Det kritikløse pressemøde reflekterede heller ikke dansk kritik af USA’s obstruktion af ethvert initiativ til støtte og anerkendelse af palæstinenserne.

Den fælles kamp mod terror blev nævnt, men ikke at danske menneskerettighedsorganisationer som Amnesty, FN-forbundet, Den Danske Helsinki-komite samt IMR og RCT - og ikke at forglemme - politiske partier som Radikale Venstre og Enhedslisten samt SF har opfordret regeringen til - via FN og EU - at arbejde for, at terrorlisterne bliver afskaffet. De fører til mere krig og terror, og ødelægger fredsmægling samt kriminaliserer støtte- og solidaritetsarbejde med den 3. Verden.

Det er mere aktuelt end nogensinde og var også et spørgsmål, som burde været rejst overfor Hillary Clinton, som man må forvente var mere lydhør overfor en kritisk udenrigsminister fra Danmark, USA’s traditionelle allierede.