Vaginamisundelse

Undertegnede har igennem nogen tid fulgt henholdsvis Manfo og Manfjols, med henholdsvis uforstående og opgivende hovedrysten og højlydte enighedstilkendegivelser. Jeg husker for nogen tid siden, da en række forsmåede mænd brokkede sig over Kvinfos eksistens og at der ikke fandtes et lignende initiativ med fokus på de, til alle tider oversete og i historien underrepræsenterede mænd. Svaret var noget i retning af, at så kunne man da blot selv stifte Manfo. Hvilket man så gjorde. En hurtig tur på google viser, at en søgning på Kvinfo bringer en frem til siden Kvinfo, med undertitlen ”Køn, viden, information og forskning”. En ditto på Manfo sender en til siden Manfo, med undertitlen ”Køn og magt”. Det i sig selv siger det hele.

For hvad er Manfo egentligt? Jo, en hurtig gennemgang viser blandt andet, at der findes en artikel ved navn "Du bliver kæreste med en 3-årig". Her gennemgår den knivskarpe skribent, hvordan kvinder (og her snakker vi tilsyneladende ALLE kvinder i verden) i et fast forhold opfører sig som et 3-årigt barn. Med den type ”argumentation” er det vist ikke kvinderne, der opfører sig som små børn. Men lad nu det ligge.

I stedet for punktvis at dekonstruere og destruere hele Manfos side, så lad det blot være sagt, at Manfo ulig Kvinfo ikke er en institution dedikeret til forskning i køn og ligestilling. Det er ganske enkelt en stor sandkasse for forsmåede mænd, hvor de hælder ud af deres grænseløse uvidenhed og deres fordomsfulde indstilling til det modsatte køn. Det rigtige ord må være patetisk.

Kvalificeret debat

Og det er faktisk rigtigt ærgerligt, for der er brug for en god og nuanceret debat om sexisme og ligestilling. For ulig hvad Manfo tror, så handler sexisme ikke kun om kvinder, der bliver undertrykket på grund af deres køn. Som det for nyligt blev udtrykt på nærværende side, er der også en anden vinkel i debatten. Når folk taler om, at letpåklædte kvinder selv bærer en del af skylden for eventuel voldtægt, så fornedrer de ikke kun kvinders ret til at klæde sig som de vil, de reducerer også alle mænd til at være savlende aber, der er styret 100% af deres pik, og som derfor ikke kan lade være med at voldføre en kvinde, hvis de kan se en centimeter for meget hud.

Desværre er det netop det indtryk, man får af at læse Manfo. Præcis hvad det er, der driver mændene bag Manfo, hvad det er, der giver deres verdensbillede mening, kan jeg kun gisne om. Men problemet er, at debatten med dem ved roret, ender som en debat hvor den ene pol slet og ret opfører sig som en flok skoledrenge, der ikke ved bedre.

Det ligger lige til højrebenet at sige, at Manfos latente kvindehad er resultatet af for mange frugtesløse ”togter” på diverse diskoteker, der så igen er endt hjemme i ungkarlehybelen, med toiletpapir i den ene hånd, den bedste ven i den anden og et perverteret kvindebillede på computerskærmen. Jeg tror bare ikke, at det er så enkelt som det.

”Hvorfor er manden så sur?!”

Enhver der har brugt lidt tid på denne debat, vil have fundet ud af, at Manfo i det store hele blot er et ekko af den ultraliberale netavis 180 Grader. Her ser man tilsyneladende feminismen som Den Store Satan, fordi at ligestilling og kvinders rettigheder ses som en indskrænkelse af mænds rettigheder og frihed. Hvordan at en udlignelse af rettigheder og frihed nogensinde kan blive noget negativt, skal man vist være svært glad for Manfo, 180 Grader eller Liberal Alliance for at kunne gennemskue.

Undertegnede er gift med en glødende feminist (og er det desuden også selv), og derfor har denne debat naturligvis fyldt meget i den seneste tid, og den eneste logiske forklaring på Manfos ekstreme behov for at lange ynkelige tilsvininger af kvinder over disken, må ifølge vores overbevisning være en slags omvendt penismisundelse, altså vaginamisundelse.

Uden at gå for meget ind i Freud og begrebet penismisundelse, så forestiller jeg mig, at disse mænd er så vrede, fordi kvinder bare, biologisk set, er vildere end mænd. Jaja, mænd har en penis, som de kan gå og vifte med, de kan gøre adskillige kvinder gravide og derved sikre deres egne geners overlevelse. Men kvinderne, kvinderne sikrer barnets udvikling og overlevelse. I ni samfulde måneder bærer de barnet, passer på det og nærer det, mens det udvikler sig til et menneske. Når barnet skal ud, sker det med en kraft anstrængelse, der svarer til at løbe et maraton og herefter ammer kvinden barnet, indtil det er gammelt nok til at kunne indtage fast føde.

Se DET er sgu at gøre en indsats for artens overlevelse. De to minutter efterfulgt af lidt rysten og nogle grynt, som ret beset udgør mænds del af akten, er i det perspektiv ikke den store præstation. Alt i alt har jeg bare svært ved at forstå, hvorfor Manfo er så skide sure. De opfører sig jo for helvede som om, at mænd er en stakkels undertrykt minoritet, og det skal man da være mere end almindelig historisk analfabet for at tro på. Man kunne også spekulere i, om Manfo i virkeligheden er en klub for fraskilte mænd, der blev vraget fordi deres forhenværende koner fandt ud af, hvordan Manfo aspiranterne virkelig var. ”The answer, my friend is blowing” i den omgang varme luft Manfo er...

Jeg dedikerer dette blogindlæg dels til min i skrivende stund højgravide bedre halvdel og vores ufødte søn, som jeg nok skal love vil blive opdraget til at have respekt for kvindekønnet og dels til 19-årige Nikolaj, der står bag Mandfjols. Tak fordi du viser at debatten om ligestilling rummer mere dybde end kvinder på den ene side og mænd på den anden. Slutteligt skal lyde en dedikation til min tre-årige datter der, uden problemer, ville være stand til at sætte hele Manfo til vægs i en diskussion.