Det var godt at Politiken har afsløret, at unge flygtninge på flugt fra krig og forfølgelse bliver sat i fængsel i Danmark, fordi myndigheder har fundet ud af at de er kommet med falske papirer til landet for at bede om asyl.
Hvad forstiller man sig egentlig? Hvor naiv kan integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og justitsminister Brian Mikkelsen være, når de fordømmer og fængsler mindreårige flygtninge, fordi de er kommet til landet med falske papirer.
Tror de virkeligt at de unge havde mulighed at henvende sig til deres politi for at bede om rejsepapirer, før de flygtede fra hjemlandet for at komme i sikkerhed?
Det er rystende, at man ikke vil forstå, at de unge, som ikke vil være soldater i en beskidt krig eller må flygte fra social nød og undertrykkelse, har brug for menneskelig forståelse og hjælp for at overleve.
Man må give dem en mulighed for sprogundervisning og for en uddannelse som ny start på livet i et fremmed land som kan give dem troen tilbage for en bedre fremtid. Et liv sammen med mennesker som viser forståelse for deres problemer og viser dem tolerance, og hvad det betyder at leve i frihed og demokrati.