Strøtanker en juni morgen

5. juni er flere ting. For nogle – og at dømme ud fra tilbudskatalogerne –  er det for mange først og fremmest Fars Dag. Det betyder – ifølge videnskab.dk - gaver og venlige ord til farmand og potentielt dårlig samvittighed til dem, der har glemt det.

Videnskab.dk fortæller, hvorfor ”det ganske riges fædre skal have en betænksom gave eller en kærlig hilsen”, ved at spørge overarkivar og leder af Dansk Folkemindesamling, traditionsforsker Else Marie Kofod, som fortæller:

”Det startede i 1910 med en dame, der hed fru Dodd fra staten Washington i USA. Hendes far var alene med seks børn, men forsøgte at gøre det så godt han kunne. Hun forsøgte derfor at få en dag i fædrenes ære indført lokalt….og der gik ikke længe, før kommercielle kræfter syntes, at det var en rigtig god ide, så den blev spredt til resten af USA i årene efter. Fars dag kom … til Danmark i 1935…i Danmark lagde man den samtidig med Grundlovsdag 5. juni. Ud over at den var kommerciel, handlede Mors Dag jo om husmoderen. Hendes rolle blev fejret, hvilket hang godt sammen med familiemønstret på den tid. Faderrollen har måske ikke haft behov for samme opmærksomhed - han havde det jo egentlig meget godt,” siger Else Marie Kofod.

For andre gælder det, at 5. juni er lig Grundlovsdag. For 163 år siden underskrev Frederik den Syvende denne dag Grundloven. Overalt i landet fejres Grundloven med møder og taler af politikere. Folkebevægelsen mod EU er både på Gammeltorv i København, og i ”naturskønne omgivelser ved Ferdinandspladsen i Riis Skov kommer mange tilhørere sikkert i god tid, medbringende madkurv og godt humør” som det hedder.

Et spændende initiativ er taget af SF i Høje Taastrup, som – trætte af designdemokrati, papegøjesnak, fokusgrupper og spindoktorer - afholder Grundlovskonference om de ”politiske partiers rolle i det politiske system”.

Og i en tid hvor de mest demokratiske rettigheder trues skal man selvfølgelig forsvare de grundlovsikrede rettigheder.

Men det gør jo ikke, at man bør revidere en lov, hvor mellem ½ og ¾  af loven er uændret indhold  fra midten af det 19. århundrede. Først og fremmest burde strejkeretten sikres. For det andet burde Grundloven afspejle, hvad man ofte kalder en rettighedsbaseret tilgang . De mest basale menneskerettigheder bør sikres. Man savner f.eks. en artikel blandt de mange paragraffer, der forbyder brug af tortur.

Arbejdet mod tortur, har været en dansk mærkesag for skiftende regeringer. Både når det gælder rehabilitering af torturofre og forebyggelse af tortur har Danmark tidligere høstet stor international anerkendelse.

Når såvel den forrige som den nuværende regering har haft svært ved at leve op til det ry er der god grund til at sende et anderledes signal  om, at tortur i alle dens former er uacceptabel. I år er det 30 år siden, at læge Inge Genefke startede verdens første behandling af torturofre.  Netop derfor er det paradoksalt, at Danmark stadig ikke har et forbud mod tortur i sin grundlov. Da FN's konvention mod tortur trådte i kraft for 25år siden kunne dansk udenrigspolitik notere sig en sejr.

Det fremgår udtrykkeligt i konventionen, at enhver stat skal gøre al tortur strafbar. Alligevel findes der hverken i grundloven eller i dansk lovgivning forbud mod tortur.

For 5 år siden blev det i den civile straffelov understreget, at tortur er en strafskærpende omstændighed. Men den militære straffelov har fortsat ikke et forbud. Det vil være klart bedre og med international signalværdi med en udtrykkelig kriminalisering af tortur i Grundloven.