Om at gøre en forskel i hverdagen og stemme på Enhedslisten til valgdagen.
Okay. Det her bliver et indlæg som jeg skrev det i gymnasiet. Bare holdninger og historier uden sammenhæng eller orden, men fyldt med provokationer i stedet. Lynch mig gerne i kommentartråden, men hav det venligst lige sjovt som jeg har haft det med at skrive indlægget.
Dengang de RIGTIG onde kom til magten
I aktivistkredse og på facebook støder jeg mere og mere på holdningen, at man ikke bør spilde sin stemme på det repræsentative demokrati. Den afstandstagen til parlamentarisme og repræsentativt demokrati har nogle farer jeg godt lige vil bruge lidt energi på at pointere.
For mig er det rimelig åbenlyst, at faren ved at undlade at stemme langt overstiger faren ved at stemme. Alle os der er ved at være så gamle, at vi kan huske da George Bush og VKO kom til magten, ved hvor meget skade en højreorienteret regeringsovertagelse kan gøre.
Betyder det at verden bliver et fundamentalt bedre sted med Obama ved roret, end da Bush sad ved magten? Nej, selvfølgelig ikke. Der står langt stærkere kræfter bag de fleste regeringer der nok skal garantere, at de rige bliver rigere, og at de solidariske løsninger på verdens problemer ikke kommer til at koste dem selv noget.
Begrænset og svindende parlamentarisk mulighed
Den kapitalistiske samfunds udvikling bliver ikke stoppet af nogen vi stemmer på alene. "Dog bør man anerkende, at der inden for parlamentet findes en begrænset og svindende mulighed for at bremse de kapitalistiske interessers angreb på vores liv og verden." Ovenstående var et citat fra den hedengangne organisation Offensiv's minimumsprogram. Kan ikke huske om det blev vedtaget eller forkastet, men det var så godt at jeg har brugt det i diskussioner lige siden.
Populært betyder det at hvem der sidder på magten ikke kan gøre verden bedre. De kan dog kan sørge for at verden bliver dårligere lidt langsommere. Det0 lyder måske ikke som meget, men måske kan din stemme købe den tid du skal bruge til at opbygge den bevægelse, der skal redde verden.
Men hvad med mit statement?
Jeg kan allerede høre ramaskriget blandt mine yngre venner. "Hvis du stemmer understøtter du deres system og anerkender indirekte deres magt til at bestemme over dit liv!" Det argument holder faktisk ikke af flere grunde.
For det første behøver man jo ikke at blære sig med at man stemmer. Du kan forbande det parlamentariske system lige så tosset du vil, for i hemmelighed at gå ned at stemme alligevel. Det er der jo ingen der behøver at få det at vide. Din hættetrøje bliver ikke mindre sort af dit kryds.
For det andet er argumentet om dansk politik, som et stort forkromet system der kun indeholder ond magt, en forsimpling der ikke holder i virkeligheden. Man kan faktisk finde god vilje til positiv samfundsforandring gemt hist og her på Christiansborg. Så kan vi sikkert blive enige om, at folk på borgen primært arbejder for at tilfredstille pressens luner, og derfor mangler en tilknytning til virkeligheden. Problemet er, at en aktivist der mener at alle parlamentarikerne er onde magtliderlige fascister, næppe har den store tilknytning til virkeligheden selv. Sådan er det med de fleste der koger store komplekse systemer ned til onde eller gode kræfter.
For det tredje SKER der en gang imellem positive ting på borgen. I dag er der vedtaget en flerårsaftale af kriminalforsorgen. Den har mange fornuftige træk, såsom bedre muligheder for prøveløsladelse og en udvidelse af fodlænkeordningen. Det betyder at det i fremtiden bliver langt lettere for førstegangstenkastere at undgå spjældet. Der er stadig lang vej til en retspolitik der har noget at gøre med retfærdighed, men det er en positiv forandring der vil være til at mærke alligevel.
Effektiv valgkamp
Sidste år førte jeg den mest effektive valgkamp i mit liv. I fængselskolen blev jeg bedt om at fortælle om det politiske spektrum fordi jeg havde bedre styr på det end skolelæreren. Efter valget fortalte fire fanger at de havde stemt enhedslisten fordi jeg havde sagt at enhedslisten var det eneste parti der gik ind for lavere straffe. Deres stemmer har været med til at betyde konkrete positive forandringer i forhold til deres liv på et område, hvor vi som aktivister ville have meget svært ved at hjælpe dem.
Det er altså ikke kun fordi Enhedslisten engang betalte min bøde efter jeg var hoppet nøgen i Sønderborg havn at de har min støtte og stemme. Det er fordi christiansborg ville blive meget grimmere uden dem derinde.
Er det nok?
Betyder det så at progressive partier løse problemet med stigende magtmisbrug i Danmark? Kan enhedslisten redde os fra den globale kapitalismes invasion af vores liv? Næppe.
Det bedste ved et valg og en rød-blå regering er at det giver os muligheden for at diskutere alt det der ikke virker ved demokratiet. At kampen ikke stopper efter nogen har været nede og sætte sit kryds. At ingen har gjort deres borgerpligt og derfor kan lægge sig tilbage. At alle politikere lyver så meget de kan slippe afsted med for at vinde stemmer. Et valg er den perfekte lejlighed at få folk bevidstgjort om hvad der virkelig skal til for at gøre en forskel i verden. Vi spilder en god mulighed for revolutionær bevidstgørelse ved blind afstandstagen.
Så vil jeg slutte af med et plakat der originalt stammer fra det døde parti Venstresocialisterne. Nogen på internettet har lavet det om til en Enhedsliste-plakat. Måske fordi de tænker det samme om deres stemme som jeg gør.