Socialistiske partier - og deres programmer

Denne blog er tilegnet et i mine øjne helt afgørende spørgsmål. Hvilke områder må et moderne venstreorienteret parti nødvendigvis tage stilling til i det program, der på det mest principielle plan beskriver dets syn på samfundet. Denne blog er ikke en videnskabelige afhandling eller en historisk gennemgang, men derimod er det et forsøg på at opliste de områder, der i mine øjne er af størst principiel vigtighed for et morderne venstreorienteret parti. Listen er selvsagt ikke komplet, et 4. emne er bevist udeladt. Dels fordi jeg gerne vil høre jeres bud på, hvad jeg mangler, dels fordi netop udelukkelsen af dette 4. element (eller dets sammenblanding med det 3.) er meget almindeligt på venstrefløjen.

Spørgsmålet om parlamentet

Dette tema handler om, hvilken rolle parlamentet og dermed demokratiet spiller i forandringen af samfundet. Det første der bør siges er, at dette på ingen måder er en abstrakt diskussion. Det er på mange måder betinget af svaret på spørgsmålene ”Hvilket parlament?” og ”hvilket samfund?”
Vigtigheden af de to sidste spørgsmål kan let illustreres ved, at de fleste nok finder det rimeligt at vurdere mulighederne for at anvende parlamentet til politisk forandring i Hitlers Tyskland temmelig udsigtsløse, efter at alle andre partier end NSDAP var blevet forbudt. Det samme kan siges om parlamenter hvortil store dele af befolkningen ikke har stemmeret.
Alligevel er der et spørgsmål at afklare og tage stilling til. Nemlig hvilken rolle parlamentet spiller i et velfungerende politisk demokrati uden stemmefusk, forbud af partier og andre dybt udemokratiske tiltag. Her er de to principielle synspunkter det klassiske Leninistiske Synspunkt at parlamentet er ”en scene” hvor man nok kan fremføre sine synspunkter fra, men hvorfra det ikke er muligt at skabe reel forandring. Heroverfor står et mere klassisk Socialdemokratisk centrum-venstre synspunkt, hvor valgsejre og parlamentarisk indflydelse er en nødvendig betingelse for at kunne forandre samfundet. Det sidst synspunkt udelukker selvsagt ikke, at fuldbyrdelsen af parlamentariske beslutninger kræver opbakning fra folkelige bevægelser udenfor parlamentet.

Spørgsmålet om revolutionen

Et andet spørgsmål der bør optage venstreorienterede partier er spørgsmålet om, hvorvidt det man ønsker er at betegne som en revolution. Læser man de socialistiske klassikere er der egentligt ikke så meget forvirring om, hvad en revolution betyder – men blandt venstrefløjens græsrodsaktivister kan man næsten finde 10 forskellige definitioner hver gang 5 er samlet i samme rum. Min personlige erfaring er at det ofte skyldes en udbredt forvirring om, hvad en revolution er. Min fremstilling her er selvsagt ikke objektiv, men jeg håber langt de fleste kan være enige i, hvad her følger.
En revolution bør ikke karakteriseres efter hvilke midler der anvendes. Ideen om at en revolution altid indebærer anvendelsen af vold (en idé der både findes blandt tilhængere og modstandere af det de opfatter som værende en revolution). En sådan kategorisering ville eksempelvis betyde, at et hvilken som helst afrikansk statskup, hvor en militærchef overtager pladsen fra en anden skulle karakteriseres som værende en revolution. Dermed kan man afvise ideen om, at en revolution karakteriseres udfra hvorvidt vold anvendes. Det følger logisk deraf at det ikke diskvalificere noget fra at være en revolution, at der ikke anvendes vold. Om noget er en revolution bør heller ikke afhænge af, om den lykkes. Noget kan godt være revolutionært i sit sigte uden at være revolutionært i sit slutprodukt. Men grundlæggende er det min opfattelse, at en revolution bør karakteriseres udfra dens sigte eller rettere, dens mål. At være revolutionær er at ønske og arbejde for grundlæggende forandringer i samfundet. Så hvor alt for mange roder ideen om revolutionen sammen med denne blogs første punkt spørgsmålet om parlamentet og demokratiets anvendelse, mener jeg at det hører mere sammen med bloggens tredje punkt og det fjerde, der ikke er beskrevet.

Spørgsmålet om Ejendommen

Et helt centralt spørgsmål for et socialistisk parti er, hvorledes ejendommen skal fordeles. Ejendom er et komplekst begreb, men de mest komplicerede af diskussionerne om ejendommens natur er ikke relevante her. Diskussioner eller afklaringer om ejendommens status i et fremtidigt samfund, tager traditionelt sit udgangspunkt i opdelingen mellem produktionsmidler og det vi kunne kalde øvrig ejendom.
En klassisk socialdemokratisk tilgang til ejendommens fordeling, ville være at gå ind for en udstrakt grad af lighed i fordelingen af den øvrige ejendom. Denne lighed sikrer i den klassiske socialdemokratiske fortælling en sammenhængskraft og sammenhørighed i samfundet, samtidig med at den minimerer effekterne af markedsøkonomi og det ulige ejerskab til produktionsmidlerne.
Et mere radikalt syn på ejendommen er at gå ind for en eller anden form for kollektiv ejendom til både produktionsmidlerne og den øvrige ejendom.

Denne blog har ikke forsøgt at give svarene og bevidst undladt at behandle mindst et centralt emne. Men jeg vil alligevel våge påstanden at spørgsmålene og den lille form for afklaring jeg har forsøgt at give, også vil være af værdi.