Skuffende udvikling i Sydafrika

Det har berørt mig dybt at høre om minemassakren, hvor 34 stejkende minearbejdere blev skudt af et politi, der fungerer som håndlanger for mineejeren.

Desværre må man konstatere, at den økonomiske samfundsstruktur, der i Sydafrikas tilfælde udgjorde en væsentlig del af problemerne under apartheid-regimet, ikke har forandret sig - et håb, som alle, der kæmpede mod apartheid-regimet, ellers havde.

Der er gået 18 år siden apartheids kollaps, men trods fremskridt på nogle områder og økonomisk vækst lever 40 procent af befolkningen fortsat i slumboliger i de gamle townships. Det var også her den sorte befolkning måtte leve under apartheid-regimet.

Arbejdsløsheden er mere end 25 procent og arbejdsbetingelserne for dem, som er i arbejde, eksempelvis for minearbejderne, er ikke blevet bedre.

Med rette lyder derfor kritik af den politiske ledelse, som nu er blevet en del af den elite, der ellers skulle gøres up med, da ANC kom til magten.

Det er en stor skuffelse for den sorte befolkning, som bragte mange ofre i kampen for den frihed, der var en drøm, befolkningen havde sammen med Nelson Mandela, den først præsident efter systemskiftet.