Sjakaler og kanariefugle: Er HA det nye WP?
Men, det korte svar på spørgsmålet, om hvorvidt HA er det nye WP, er: NEJ. Så hold hovedet koldt og hjertet varmt. Og måske kan vi lære noget af alt det her.
HA er en motorcykelklub, der er særdeles erhvervsaktiv – særligt hvad angår ulovlige erhvervsaktiviteter. I Stein Bagger-sagen fik vi også et glimt af de forbindelser, der findes mellem den slipseklædte del af den herskende klasse og så dem med en hang til rygmærker.
Indirekte var Danske Bank jo med til at finansiere Stein Baggers brug af rockerrelaterede bodyguards. Prøv og tænk på det næste gang du ser en ”troværdig” mand i jakke og slips udlægge teksten. Måske finansierer han rockere?
Nå, det var en tangent, tilbage på sporet. WP er en nazistisk hooligangruppe og de kontakter, der var mellem AK81 og WP løb ud i sandet. Ideologierne og formålene var for forskellige. Den største fællesnævner er nok noget, der er hvidt – og det er ikke hudfarven jeg tænker på.
Når HA offentliggør det smågamle ”sjakal-manifest”, så er det som en del af en pressekampagne. Kriminelle kredse i det her land er temmelig ”multi-kulti”, så formodentlig skal man ikke regne med at det her er starten på HA’s entre på den politiske scene. Man bør også lægge mærke til, at HA lukrerer på racismen, men faktisk også fokuserer på, at det ikke er alle blandt de etniske minoriteter, der er deres mål.
Men, der er dog grund til bekymring. ”Sjakal-manifestet” bør tjene som ”kanariefugl” for det politiske Danmark.
I gamle dage tog minearbejdere en kanariefugl med sig ned i minen – hvis den faldt død om, så var det tid til, at komme op og ud af minen. Kanariefuglen var lille og ved et gasudslip, så ville den hurtigt dø og dermed give et varsel til de større minearbejdere om, at det var tid til at komme op.
Hvordan er ”sjakal-manifestet” en ”kanariefugl”? Det politiske liv i Danmark befinder sig nede i hadets mørke dybder, hvor den racistiske gas forpester det politiske og sociale klima. Det hidtil værste racistiske gasudslip så vi under 2. verdenskrig. Så galt kommer det ikke til at gå.
Men, sjakal-manifestet er et varsel om hvilke kræfter, der florerer i Danmark. Fortsætter den hadske og latent voldelige retorik og politik, så vil det på et tidspunkt lykkes DF og co. at balkanisere Danmark.
Her bør Søren Espersens gentagne hyldest af folkemorderen Slobodan Milosevic, tjene som billede på, hvor langt højreekstreme kredse i Danmark er parat til at gå (ihvertfald i tankerne): og det er folkedrab.
Nordahl Grieg har digtet den nødvendige politik frem, Kim Larsen spiller og synger, klik, lyt og lær:
Kringsatt av fiender,
gå inn i din tid
Under en blodig storm
vi dig til strid
Kanske du spør i angst,
udekket, åpen:
hvad skal jeg kjempe med,
hvad er mit våpen?