Annonce

14. august 2008 - 15:04

SFs og Socialdemokraternes integrationsplan

SF og Socialdemokraterne har udsendt en fælles ”integrationsplan” for et evt. kommende regeringssamarbejde. Selvom Socialdemokraterne ikke formelt har blåstemplet SF som en mulig regeringspartner, så er det svært at fortolke udspillet anderledes, end at SFs massive vælgerfremgang har tvunget Socialdemokraterne til en grundlæggende ny strategi.

Integrationsplanen består af 14 punkter med både gode og mindre gode tiltag. De 14 punkter er:

1 Ingen sociale ghettoer i Danmark

2 Folkeskolen skal integrere

3 Indsats mod frafald på uddannelserne og opgradering af erhvervsskolerne

4 Offensiv beskæftigelsesindsats skal sikre indvandrere jobs

5 Nærpoliti med fokus på integration

6 Kontrolleret indvandring

7 Aktiv indsats mod radikalisering

8 Kontant kriminalitetsforebyggelse

9 Akutindsats bandekriminalitet

10 Starthjælp og kontanthjælpsloft afskaffes

11 Omfattende tiltag mod diskrimination

12 Menneskelige forhold for asylansøgere

13 Ordentlig hjælp til sexslaver og benhård indsats mod menneskesmuglere

14 Foreningslivet

De 14 overskrifter siger i sagens natur intet om indholdet, men de viser at integrationsplanen omfatter alle dele af samfundet og individernes liv fra dagsinstitutioner til arbejdsliv. Du finder planen i sin helhed hos Berlingske Tidende (lettere at læse end hos SF).

Der er både gode og mindre gode tiltag i planen.

Blandt de mindre gode er en styrkelse af SSP-samarbejdet, hvor man let risikerer, at de unge mister tilliden til deres skole, hvis de oplever, at skolelæreren fungerer som stikker overfor politiet. Det bliver yderligere problematisk, da SF og SD ønsker at øge skolens betydning for de unge ved at oprette heldagsskoler med bl.a. sundhedspersonale og socialpædagoger tilknyttet. SSP-samarbejdet har i mange år været en varm kartoffel, og dets succes har været afhængigt af de deltagende personer.

Et andet kritikpunkt er, at integrationsplanen kun fokuserer på indvandrere og flygtninge. Det har gennem længere tid været en af mine kæpheste, at tale om integration af alle de personer som er havnet udenfor samfundet. I min tid i Enhedslistens Hovedbestyrelse medførte det beskyldninger om racisme, og det ser desværre ud som om hverken SD eller SF står på min side i den konflikt.

Et tredje kritikpunkt er SFs accept af 24 års-reglen. Dette punkt vil givet være udgangspunkt for stærkt kritik fra fløjen til venstre for SF, men det er ikke en kritik, jeg vil tilslutte mig. I mine øjne er det ikke kun vælgermæssigt fornuftigt at støtte 24 års-reglen. Det giver god politisk mening. I stedet for at forsøge at afskaffe 24 års-reglen, bør venstrefløjen arbejde for at afskaffe ægteskabet som institution. Det giver ingen mening, at man som ”par” opnår juridiske rettigheder, som individer ikke kan opnå.

Når det er sagt, så indeholder planen en lang række vigtige og nødvendige tiltag for at fremme integrationen. Afskaffelse af start-hjælpen og kontanthjælpsloft, forbedrede forhold for asylsøgere, indsats imod kvindehandel og forbedringer af folkeskolen er de vigtigste konkrete tiltag i planen, men det er de 2 overordnede strategier, som virkelig bør få klokkerne til at ringe og skaffe planen opbakning langt ud på venstrefløjen.

Planens første punkt slår fast, at man ønsker en reel integration. Der er ikke tale om at SF og SD ønsker parallel-samfund som vi kender det fra USA (Milwaukee), hvor kinesere, latinoer og afrikanere får ”frihed” til at oprette deres egne små samfund i samfundet. Samfund med hver deres uformelle, udemokratiske ledere, politi og domstole og ikke mindst organiserede kriminalitet.

Den strategiske beslutning er ikke formuleret med ord, men det er kernen i indholdet. En god og vigtig beslutning, som kan blive et centralt politisk punkt ved kommende valgkampe, hvor den borgerlige fløj vil være presset til at indtage det ”liberalistiske” standpunkt, at folk har ret til at gøre som de vil.

Det leder hen til den næste (og vigtigste) overordnede strategi i planen. Der skal være ”plads til alle som vil”. Det er ikke en fribillet, at indgå i et samfund. Samfundet giver dig rettigheder og pligter, og hvis du ikke vil leve op til pligterne, så mister du dine rettigheder. Man kan muligvis kritisere SF og SD for at udsætte netop en svag gruppe som indvandrere og flygtninge for denne ”strategi”, og hvis den ikke bliver udvidet til at omfatte resten af samfundet, så vil den være dybt problematisk.

Planen er første skridt på vejen mod en ny regering, og er alene derfor positiv. Der er naturligvis mangler og svagheder. Der er trods alt tale om kompromisser i og mellem de to partier. For at udgøre et seriøst alternativ til Fogh-regeringen må SD og SF lukke integrationsdiskussionen, og det er hermed sket.

Nu ville det klæde Enhedslisten at bakke op om planen. Alternativet er, at Enhedslisten risikerer at skulle vælte en SF/SD-regeringen på integrationsspørgsmålet, og det vil ikke være kønt.

Annonce