SF og socialismen

Esben Bøgh Sørensen har i en artikel på Kontradoxa leveret et frontalangreb på SF. Partiet er ikke socialistisk hævder han. Den slags udtalelser er snarere reglen end undtagelsen i debatten på venstrefløjen, men udgangspunktet for EBS’s kritik er interessant.

Dommen afsiges ikke grundet løftebrud, kompromisser – eller fordi forandringen ikke går hurtigt nok. Anklagen er, at SF både principielt og i sin politiske praksis har forladt Socialismen som ideologi. Det er anklagens alvor, dens principielle karakter der kalder mig til svar. For jeg er lodret uenig i ESB’s vurdering. Jeg anerkender at nogen sikkert vil mene, at jeg ikke forholder mig til hele Esbens kritik – den er ret omfangsrig . Jeg vil primært beskæftige mig med, hvorvidt ESB har ret i, at Det mål SF beskriver i sit principprogramsudkast er ikke Socialistisk. Jeg berører derfor ikke (selvom jeg heller ikke er enig i denne) Esbens seperate kritik om, at SF i sit daglige arbejde ikke stræber efter socialismen.

Timingen for ESB’s indlæg er rigtig god. SF har netop fremlagt 2. udkast til sit principprogram og det er blandt andet det der har fået EBS til tasterne. Men desværre er der et element i Esbens kritik som er ret svær at forholde sig til. Nemlig når EBS indleder en længere polemik mod Landsledelsesmedlem Kasper Bjering Jensen for en artikel i SF’s medlemsblad.

Denne del af Esbens kritik baserer sig i mine øjne på manglende forståelse for, hvad Kasper faktisk skriver. Men det må være op til andre, at afgøre denne uenighed.

Jeg vil i det følgende antage, at EBS udsagn om, at SF har skubbet det socialistiske endemål ud af sine taktiske overvejelser er et han mener at være i stand til at opretholde, uden at lægge vægt på polemikken med Kasper (om Kautsky, Luxemburg og Bersteins forkætrede udsagn om, at Bevægelsen er alt og endemålet intet). Men lad os se på Indholdet i ESB’s kritik.

Den principielle kritik:

EBS mener SF’s udkast til principprogram er tyndt. Han skriver at målet er reduceret til en socialistisk markedsøkonomi, lidt udvidelse af demokratiet og lidt grønt. Her synes jeg kritikken bliver temmelig skinger og at Esben scorer billige point ved at give en misvisende fremstilling af, hvad der faktisk står. Programmet taler om en socialistisk og grøn markedsøkonomi, der for de fleste nok siger mere end at den er styret. Der tales om bæredygtig vækst og om at ejendomsretten til produktionen bredes ud.

ESB burde for diskussionens skyld svare på et ganske enkelt spørgsmål: Mener han nogensinde et SF program har levet op til hans socialistiske vision? Det ville jo give et indtryk af, om EBS kritiserer dette program, eller om han leverer en kritik, der tager sit udgangspunkt i et partiideal der aldrig har passet på SF.

Men tilbage til den konkrete kritik. EBS´s alternative vision, det han mener SF burde tilslutte sig, kan tilsyneladende formuleres i Marx-citater – der som både principper og visioner er temmelig uklare:

-  ”afskaffelsen af den private ejendomsret”
Her bør enhver da spørge: Til hvad? Og hvad sættes i stedet: Fælleseje, statseje?

-  ”ophævelsen af arbejdsdelingen og organiseringen af samfundet i en association af frie producenter”
Hvordan er det lige præcis det her er organiseret? Selv som abstrakt princip er det jo aldeles uklart

-  hvor »enhver yder efter evne, enhver får efter behov« (Marx 1971b: 18)
Marx var som bekendt ganske uklar på begge dele af sætningen. Hvilken arbejdsmængde dækker evne mon over her - Hvad folk kan tage sig sammen til eller deres fysiske maksimum? Og hvad med folk der opdyrker absurde eller meget dyre behov?

-  og hvor »hver enkeltes fri udvikling er betingelsen for alles fri udvikling«

Det er nok det mest klare af principperne, og i øvrigt også det der står SF-programmets tankegang om stærke forpligtende fællesskaber nærmest.
Jeg mener faktisk ikke de benævnte Marx-citater kan anvendes som vision. Dels er de grundet deres berømte og åbenlyse uklarheder ikke særligt anvendelige at stille frem – dels vil de ikke være særligt anvendelig som vejledning til navigering i den politiske praksis. Esbens alternative ideal er derved uklart. Det er aldeles tvivlsomt om han vil mene SF nogensind0e har levet op til disse idealer og det er endnu mere tvivlsomt, om det faktisk er de rette idealer at stille op.

Efter at have kritiseret Esbens vision vil jeg nu forsvare den socialistiske vision programudkastet ligger frem. SF’s landsledelse præsenterer et principprogramsudkast, der kritiserer kapitalismen, og skriver at SF vil ”et socialistisk samfund, hvor den overordnede udvikling gennem et udvidet demokrati bliver styret af menneskenes behov og respekt for naturen. Det forudsætter en omfattende omfordeling af magt, ressourcer og velstand fra den økonomiske elite til den brede befolkning. En sådan omfordeling kan fremmes på mange måder, men sikres mest grundlæggende ved at ejendomsretten til produktionen bredes ud.”

SF’s program anerkender åbenlyst i sit udkast at der eksisterer en interessekonflikt herom, og tager entydigt stillig for lønarbejdere og den brede befolkning i den konflikt. Programmet har en grundlæggende demokratisk vision og en ambitiøst vision om lige muligheder. Som et erklæret marxistisk parti betyder demokratiidealet også, at vi tager favntag med ejendomsretten, der skal bredes ud og præsenterer en anden økonomisk model: Den socialistiske markedsøkonomi, hvor konkurrence og varierede ejerskabsformer eksisterer i nogle dele af økonomien, mens offentlig kontrol og ejerskab er i den del af økonomien, hvor menneskers eller samfundets behov gør, at konkurrence og almindelig privat ejerskab ikke kan tillades. SF vil sikre en bæredygtig vækst, så der sikres en balance, mellem naturens og menneskenes behov. Herudover er der også ambitiøse målsætninger på det internationale område.

Så dette fællesskabets samfund, der indebærer en økonomiske model, der ud fra demokratiske idealer kan opfylde både mennesker og naturs behov, er altså at forlade socialismen? Udsagnet er aldeles tvivlsomt – men debatten er velkommen og vigtig. Jeg håber også at finde tid til at levere svar på Esbens anden kritik, der går på at SF i hverdagen svigter Socialismen.