Annonce

31. juli 2012 - 23:40

Rend mig i revolutionerne

 

 

Om hvorfor det meste af venstrefløjens snak om en revolution er meningsløs.

 

 

 

Så skete det at medierne i deres evige agurkhungrende rastløshed faldt over et eller andet enhedslistedokument hvori der stod nogle vage idéer om en revolution en gang i fremtiden.

 

 

 

Det gik hverken værre eller bedre end, at diverse mediekendte enhedslistefolk blev krydsforhørt af medierne. Samtidig gik højrefløjen endnu engang til angreb på enhedslistens 'ekstremistiske' politik.

 

 

 

Emnet har også resoneret her på Modkraft, hvor adskillige blogs handler om revolutionen, og hvilken form og farve den skal have.

 

 

 

Hvor de fleste mener at en revolution er nødvendig og bliver en realitet en gang i fremtiden, vil jeg i stedet argumentere for det meningsløse i, at snakke om revolutioner som et abstrakt begreb på et partiprogram eller en langsigtet hensigtserklæring.

 

 

 

Disclaimer

 

Det skal lige for en god ordens skyld nævnes, at jeg ikke har et problem med enhedslisten eller nogen af de partier og organisationer der kalder sig revolutionære. Jeg kalder mig selv revolutionær, hver gang jeg snakker med liberalister, fordi jeg godt kan lide at skræmme dem.

 

 

 

Men internt på venstrefløjen tror jeg snakken om en revolution kan have sine farer. Nogle af dem vil jeg lige kort opridse før jeg kommer med min egentlige pointe om hvad vi så bør bruge tiden på.

 

 

 

Revolutioner er uforudsigelige

 

De fleste revolutioner kommer bag på magthavere. Ellers kan de sjældent lade sig gøre. De kommer dog ofte lige så meget dem der kalder sig revolutionære. Revolutioner er defineret som en hurtig omvæltning af politiske forhold i et samfund. Dermed er de afhængige af en kritisk masse af utilfredshed eller et gradvist voksende krav om en politiske forandring. Det betyder for det første at revolutioner ikke kommer af sig selv men er afhængige af et solidt benarbejde. For det andet betyder det også at det aldrig kan forudses hvorvidt eller hvordan en revolution vil finde sted. En forudsigelse af en revolution vil nemlig påvirke hvordan og hvorvidt den overhovedet vil finde sted.

 

 

 

Udover kaosteorien er der som regel alt for mange øvrige faktorer på spil til at det kan lade sig gøre at forudsige hvornår en revolution finder sted. Dog har stigende fødevarepriser en tendens til at løbe forud for mange af de større revolutioner i verdenshistorien. I Danmark har p.t. vi stigende fødevarepriser og konstante priser på alkohol så måske en revolution ikke er så utopisk endda.

 

 

 

Det samlede antal af faktorer og motiver, der får folk til at bakke op om en revolution, er ofte umulige at måle eller beskrive fuldt ud. På samme måde er det lige så svært at forudsige, hvad der får revolutioner til at slå fejl eller tabe pusten igen. Hvis fødevarepriser er af afgørende betydning, kan det være de brede masser bare gerne vil have aftensmad, og bekymrer sig lidt mindre om hvilken socialistisk eller anarkistisk retning, der styrer samfundet efterfølgende.

 

 

 

Revolutioner er farlige

 

Som Egyptens demokrater må sande er revolutioner ofte en farlig affære. Udover at man kan blive dræbt under udførelsen af dem kan man også risikere at udskifte et sæt af ledere med et andet. Lige nu lader magten i Egypten til at være delt mellem en pro-amerikansk militær junta eller et relativt demokratisk mindet islamistisk parti.

Nogle demokrater fortsætter kampen og risikerer stadig liv og fængsel for deres indsats. Men en stor del af de egyptiske masser er vendt tilbage til en hverdag, hvor politisk deltagelse fylder en mindre rolle og stabilitet og ro er en prioritet.

 

 

Revolutionsbegrebet har derfor fået sin mere naturvidenskabelige betydning - at rotere om sin akse og ende tilbage hvor man startede.

 

 

 

Vestlige revolutioner

 

Alt dette betyder at revolutioner generelt har svære kår i den vestlige verden. Jeg nægter at tro på at folk vil rejse sig hurtigt og voldsomt medmindre deres daglige brød er på spil. Der er selvfølgelig ingen garanti for, at danskerne om 20 år vil vide, hvor deres næste måltid kommer fra. Der kan komme klimakriser og flere økonomiske rutscheture, men de faktorer er ligesom selve revolutionerne utroligt svære at forudsige og kalkulere med. Derfor vil en dansk revolution (som alle andre) være umulig at forudse og endnu mere umulig at kontrollere.

 

 

 

Som det ser ud lige nu og i enhver overskuelig fremtid, er samfundet ikke gearet til en hurtig og omvæltning af de politiske og økonomiske strukturer. Derfor bør vi på venstrefløjen bekymre sig lidt mindre om hvordan og hvorledes en revolution skal foregå, og lidt mere om hvordan vi i hverdagen påvirker samfundet i den retning vi gerne vil have i stedet.

 

 

 

Revolutionen er i gang

 

Det største problem med de revolutionære er, at de tror den politiske kamp en dag vil være vundet. At alting en dag bliver afgjort i en stor forløsende revolution. Jeg tror ikke jeg ville kunne lide at leve i et socialistisk paradis hvor der ikke var mere at kæmpe for. Hvor skulle jeg så lægge min energi og antiautoritære opførsel? Heldigvis vil der nok stadig være brug for politisk kamp den dag enhedslisten får 90% af stemmerne og afskaffer militæret.

 

 

 

Derfor bør revolutionsbegrebet laves om hvis det skal kunne bruges af den moderne venstrefløj.

I stedet for at beskrive en handling engang i fremtiden bør en revolution beskrive de handlinger der hurtigt og voldsomt forandrer og forbløffer de bestående opfattelser. Både i det store og i det små. En revolution er de vidunderlige få øjeblikke, hvor folk tror de kan gøre en forskel i verden. Hvor tingenes tilstand bliver udfordret. Hvor der er plads til at leve historien i stedet for at læse om den.

 

Det var en revolution på internettet der stoppede ACTA, SOPA og PIPA i vinters. Der udbrød revolution i København da Ungdomshuset blev ryddet i 2007. Søminen var en revolution sidste sommer. En stiv diskussion med en ung aktivistspire på en festival kan være en revolution for vedkommende. For mig udbrød der anarkistisk revolution i mit hoved da jeg første gang læste tegneserien ”V – for Vendetta”.

 

 

 

Dem som tror revolutionen en dag kommer kan snakke om den alt det de vil. Vi der ved den er i fuld gang har ikke tid til at vente.

Revolutionen fortsætter!

Annonce