Rødglødende stave skaber brændende gader!

Om hvordan alt der er galt med det danske politi kan koges ned til en lydoptagelse. Om at ingen dage kan være så gode at bevidsthed om uretfærdigheder ikke kan ødelægge det.

I dag har på alle måder været en perfekt dag. Har flyttet for min gode. Fået den obligatoriske pizza. Deltaget i en debat mod Leslie Arentoft fra Venstre. Det gik ikke perfekt (han er skarp), men jeg tror stadig folk holdte mest med mig og at jeg i større omfang sagde ting de kunne relatere til.

Næst på min travle dag var workshop arrangeret af Københavns kommunes Lektiecaféer. Jeg er for nyligt blevet aktiv i lektiecaféen på mit lokale bibliotek. Det var rigtig nice at møde nye mennesker. Jeg lærte en masse og mødte rare nye mennesker. Den slags er altid fedt og booster mit humør.

Så tog jeg hjem og så Inception med en ven fra mit kollegiet. Har godt se den i sommers men det er stadig en rigtig fed film. Til sidst lavede jeg dej til boller og satte den til hævning natten over så jeg har noget rart at stå op til i morgen.

Da jeg gik ind på mit værelse følte jeg en ro jeg virkelig ikke havde følt længe. Godt nok er det koldt og jeg har en stor opgave hængende over hovedet og jeg har aldrig været fan af jul og gavepres overhovedet. Men dagen i dag var bare perfekt.

And it all came tumbling down...

Indtil jeg liige ville tjekke om der var sket noget ude i verden. Jeg faldt over en lydoptagelse fra politiets radio under klimatopmødet. Og siden har jeg bare været så vred at jeg spænder i hele kroppen og enhver tanke om rolig søvn i nat er opgivet.

Det ulækre er ikke hvordan betjente under ordrer handler. Det ulækre er hvordan de betjente der giver ordrene tænker. Hvordan han uden videre kan reducere 1000 ikkevoldelige demonstranter til noget der skal tæskes igennem på "fuld skrue" til "staven bliver rødglødende". Det ulækre er hvordan han kan snakke om at angribe demonstranter i 2 minutter og 30 sekunder uden overhovedet at lyde som om det er mennesker han snakker om.

Forståelse for politiet

Under klimatopmødet holdt jeg mig ellers selv i god afstand fra aktioner og usikre demonstrationer. Det reddede mig dog ikke fra en mega-ubehagelig oplevelse med en civilbetjent på Christiania.

Jeg var ved at forlade staden da der var optræk til gadekampe da jeg blev passet op af en flok uroer hvoraf en truede mig med tæsk og skubbede mig ned i sneen. Efterfølgende forsøgte jeg at forstå betjenten. Det kan være han var fra jylland og kun havde hørt overdrevne rygter om hvordan riots på christiania kunne være. Måske det var en slags mentalt forsvar at han skulle være ekstra tough og skræmme mig? Det hjalp også lidt på forståelsen da jeg senere genkendte betjenten i en video der viser han også var på arbejde ca ti timer tidligere.

Dog har jeg aldrig helt forstået hvordan en ansvarlig betjent kan tænke så primitivt. Hvordan han uden at kende mig kunne se mig som fjenden der bare skulle bekriges. Hvordan den slags tanker overhovedet kan opstå hos en ansvarlig politibetjente.

At forstå det ufroståelige

Selv når jeg har været rigtig meget oppe at køre til en vild demonstration eller noget finder jeg altid relativt hurtigt roen igen. Husker mig selv på at de bare udfylder den rolle og det ikke er politiet der er den egentlige fjende. Jeg kan sagtens modarbejde og eller spæne fra politiet uden at miste syn for hvad de er. Mennesker med et arbejde der bare sucks for os aktivister.

De seneste to år har jeg dog oplevet ting der er meget værre end tidligere. Ting jeg bare ikke KAN forstå lige meget hvor meget jeg prøver. Først en hollændervogn der skubbede en siddende demonstrant til klimaprotesterne i Maj 2009. Så rydningen af Brorsons kirken. Derefter førnævnte civilbetjent til COP15 der uden grund skubber, holder og truer mig groft.

Ting hvor deres arbejde bare ikke giver menneskelig mening for mig mere. Steder hvor enhver menneskelig forståelse glipper. Når ens arbejde bliver vigtigere end at undgå alvorlig personskade eller slå folk i timevis.

Hvidglødende raseri

Nu hvor jeg har skrevet i en time er vreden ligesom forandret. Det er som om politioptagelserne sætter det hele i et nyt lys. Det hele er ikke så uforståeligt mere. Det hele er egentlig uhyggeligt simpelt. En slags rød vrede der nu er blevet til en målrettet hvid kile af kold foragt.

Sproget afslører nemlig hvordan indsatslederen tænker. Eftersom det er ham der har kommandoen er hans ord og tanker rationalet bag politiets handlinger den dag. Grunden til at de kan være voldsmaskiner der hverken skelner mellem presse, aktivister eller fredelige demonstranter er fordi de adlyder odre fra en der ikke ser en forskel.

Det er ikke de rødglødende stave der skræmmer mig mest. Det er når indsatsledere siger "Fuld skrue gennem det lort" to sekunder senere. Det lort han taler om er os. Mennesker der demonstrerer under et ikkevolds-kodeks. Mennesker der vil en bedre verden og helst ikke vil gøre nogen ondt i processen. Hvad skal vi stille op når man som mennesker bliver reduceret til lort der bare skal skovles væk med rødglødende stave? Når politiets indsatsleder snakker og tænker som en slamsuger tænker på det næste dæksel der skal fejes rent?

Voldsrationale

Min verden og menneskesyn er ikke foreneligt med det politiets ledelse ligger op til. Når man hensynsløst betragter mennesker som skidt, reducerer deres menneskelighed bort og udøver vold imod dem begår man den samme mentale forbrydelse der tillader folkemord og forbrydelser mod menneskeheden at finde sted. Intet folk bør passivt acceptere et politi der dehumaniserer demonstranter når deres arbejde bliver udfordrende.

Når man behandler folk som skidt har man det med at få lort i hovedet. Lad os håbe det også gælder for politiet. Lad os håbe vi kan mønstre en bevægelse der igen kan lære dem at de er meget bedre tjent med at holde sig væk fra sociale og politiske konflikter i fremtiden. Lad os håbe det i fremtiden bliver gaderne og ikke stavene der er rødglødende. Kampen fortsætter!