»Modstandsfolk sigtet for terrorstøtte«, skriver Politiken. Når man læser det,
tænker man, at det kan ikke være sandt.
Vi har lige mindet 70 års dagen for den tyske besættelse af Danmark og de mange ofre, den har kostet.
De fem forbandede år med forfølgelsen og henrettelsen af danske modstandsfolk og tyske politiske flygtninge og jødernes flugt til Sverige med hjælp af modstandsfolk og andre anstændige borgere i landet.
Men danske modstandskæmper blev ikke kun forfulgt af Gestapo og Hipo-folk, men også af dansk politi – til danske betjente selv blev sendt til KZ-lejren Buchenwald, efter samarbejdsregeringen var trådt tilbage.
Men før den tid udførte regeringen og politiet jagten mod politiske flygtninge i landet, som blev sendt tilbage til deres tyske bødler, og mod danske modstandsfolk som kom i KZ-lejre eller blev henrettet.
Danske aviser skrev dengang, at de henrettede var terrorister.
Og nu 70 år senere terrorsigter dansk politi igen en dansk antinazist med en ransagningskendelse i hånden.
Politi bankede på døren hos Anton Nielsen, som er formand for Horserød-Stutthof foreningen af tidligere KZ-fanger. Anton Nielsen er søn af den kendte modstandsmand Martin Nielsen, som var journalist og siden 1939
medlem af folketinget for det kommunistiske parti.
Efter den grundlovsstridige ophævelse af den parlamentariske immunitet for de kommunistiske folketingsmedlemmer, blev Martin Nielsen arresteret og kom først til Horserød og blev senere sendt med andre kommunister til den berygtede KZ-lejr i Stutthof i Polen, hvor han blev sendt med ud på dødsmarchen umiddelbart før befrielsen.
Han overlevede og har skrevet en bog om livet i Stutthof-lejren.
Efter krigen var han folketingsmedlem til 1950 og blev senere chefredaktør for dagbladet »Land og Folk«.
Nu kæmper hans søn i hans ånd for retfærdighed i verden. Men politiet lader sig igen bruge til forfølgelse af antinazister. De skulle hellere bruge deres kræfter mod kriminelle.
Man må spørge: Hvor er retssikkerheden?
Vi må slå alarm for ret og sikkerhed, før det er for sent.