Perspektiver på SF: De vigtige spørgsmål

For en måneds tid siden ærgrede jeg mig her på bloggen over, at gode folk forlader SF og nedlægger deres tillidsposter.  Siden er tendensen desværre fortsat. Jeg respekterer at folk ikke ønsker at blive, men ærgrer mig over det. Jeg havde glædet mig til at diskutere og udvikle partiets strategi i de kommende måneder. Og nogle af de folk der har tjekket ud, havde helt sikkert kunne levere værdifulde bidrag hertil.

 Jeg mener fortsat ikke, at meget er ændret efter formandsvalget og jeg mener fortsat at store diskussioner endnu udestår i vores parti. Derfor opfordrer jeg folk til at blive, se tiden an og deltage i de diskussioner der kommer. Mere indsigtsfuld eller kompliceret var min pointe tilbage i december ikke - og det påstod jeg sådan set heller ikke. Alligevel har den affødt mange tænksomme reaktioner.

Ét væsentligt kritikpunkt er, at opfordringer til at blive fordi tingene ikke er så slemme har en naturlig udløbsdato. Ingen motiveres til at opretholde tillidsposter og trække det tunge læs uden et motiverende politisk projekt. Der skal være en mening med det hele. Opfordringer til at blive leverer ikke denne mening. Der skal være et perspektiv, og min sidste blog leverede ikke et egentligt perspektiv.

Ét andet væsentligt kritikpunkt er, at min blog handler om SF. Forstået på den måde, at selvom jeg stadig kan finde perspektiv i SF, så beskriver nogen nogle ydre faktorer, der gør hele situationen meget alvorlig. Et socialdemokrati med historisk ringe tilslutning, en fagbevægelse med medlemsflugt, et europa i recession og fascister der marcherer på gaden i Athen. Kombineret med den nære frygt for, at Venstre maler danmarkskortet blåt ved kommunalvalget i 2013. Med bekymret mine spørger nogen, om ikke disse store udfordringer gør det nødvendigt at lægge sine kræfter andet steds.

Når det ikke længere giver mening at bede folk om at tænke sig om, vente og se, klappe hesten eller trække den lidt i halen så skal der således foreligge et SF med et perspektiv og en attraktiv strategi. Ellers kan man kun frygte at flere vil forlade SF. Jeg vil gerne bidrage til denne diskussion.  Derfor vil jeg i de kommende måneder og uger forsøge at give mit bidrag til en række væsentlige spørgsmål:

-          Situationens alvor: Venstrefløjen i defensiven

Overalt bokser venstrefløjen med vigende opbakning og troen på et egentligt alternativ til kapitalismen synes at falde sammen med at systemet stadig lider af det økonomiske tilbageslag USA oplevede for 5 år siden.

- Et SF for hvem?
I foråret havde SF en større diskussion af, hvem det er vi laver politik for. Den debat kickstartede Mattias Tesfaye igen ved juletid. Stadig aktuel og stadig med en tendens til, at der laves voldsomme karikaturer af de, der mener at brede lønmodtagerlag skal kunne regne med SF.

-           SF’s rolle i samfundet

Hvad er egentligt SF’s formål som potlisk parti. Hvordan er skal denne rolle forstås.

Jeg garanterer ikke at have svarene. Men jeg tør godt sætte sig til tasterne for at udvikle mine tanker og partiet uden at have fuldstøbte svar på forhånd. Der skal trods alt, være plads til ord om emner, der ikke er sidste ord. Er der emner eller temaer jeg har overset, så hører jeg gerne om dem.

-