Pernille RT til Socialdemokraterne

Pernille Rosenkrantz-Theil har meldt sig ind i Socialdemokratiet. Nyheden er vel efterhånden sivet ind hos de fleste, men vi er fortsat i den fase hvor de færreste omkring Enhedslisten har fået helikopter-blikket skruet på, og indset at der intet progressivt er i personhetz eller surhed. Der er dog ingen grund til at tilbringe mere tid i det selvvalgte bombeshock, og jeg vil gerne forklare hvorfor.

Pernille forlod Enhedslisten i foråret 2008 og smækkede godt og eftertrykkeligt med døren. Udmeldelsen blev leveret med grove beskyldninger mod unavngivne personer, Enhedslistens ledelse og Enhedslisten politik, så kun de mest sky-klap-ramte Enhedslisten-folk kunne tro, at Pernille fortsat kunne regnes blandt støtterne.

Samtidigt bedrev Pernille en skribentvirksomhed hvor fokus var på hverdagsbegivenheder og ukontroversielle emner. Et udtryk som stod i skarp kontrast til hendes tidligere profil som frontkæmper for Enhedslisten. Et skifte som kunne kædes sammen med hendes nye status som mor og tidligere medlem af Folketinget. Det kunne virke naturligt, at tage en slapper fra politikken.

Det var dog ikke tilfældet. Pernille havde iflg. hendes egne udtalelser stærke aktier i ”Asmaa-projektet”, som hun brugte som den officielle begrundelse for at forlade Enhedslisten. Begrundelsen giver ingen mening i lyset af hendes indmeldelse i Socialdemokratiet, og bør udelukkende ses som et udtryk for, at hun søgte en vej ud. Denne begrundelse kan også forklare, hvorfor hun var villig til at satse alt i Asmaa-projektet. Enhedslisten var ikke længere hendes parti, og hun var derfor villig til at ofre alt for at vinde et symbolsk slag mod racismen, ved at få et ”ægte” tørklæde på Folketingets talerstol.

I lyset af ovenstående er Pernille RTs indmeldelse hos Socialdemokraterne det bedste, der kunne ske for Enhedslisten.

De mange medlemmer af Enhedslisten som ikke forstår de mange signaler om politisk kursskifte fra Pernille, har nu fået et vink med en vognstang. Det er ikke alt, hvad Pernille siger og gør, der er til Enhedslistens bedste. Tiden er kommet til at tørre øjnene og komme videre. Kig i den politiske rygsæk og vurder, hvad du rent faktisk mener og kan forsvare, og smid det væk, som du blot mener, fordi Pernille sagde det samme.

Når det så er sagt, så tror jeg også, at Pernille er bedre placeret hos Socialdemokraterne. Her er der ressourcer til, at hun kan fordybe sig i det folketingsarbejde, hun er så dygtig til. Her er der dygtigere kollegaer til at sparre med, og endeligt har partiet en størrelse som gør, at hun bliver tvunget til at udvise en mere demokratisk og solidarisk adfærd. Fører-manererne fra Enhedsliste-tiden bliver hun nødt til at lægge på hylden, og det vil formentligt gøre hende til en dygtigere politiker. Jeg ønsker Pernille alt muligt held og lykke i de nye omgivelser.

Pernilles endelige afsked med Enhedslisten er en lang kritik af Enhedslisten politiske ukampdygtighed. Det er jeg ganske enig med hende i. Det er bare pudsigt, at hun først kunne se det, da hun selv tabte den politiske kamp omkring Asmaa. Pernille havde positionen og evnerne til at forandre de udemokratiske strukturer i Enhedslisten, hvis hun havde ønsket det. Men det er jo svært, når man selv nyder frugterne af den manglende styring.

Hvis Enhedslisten skal have noget positivt ud af Pernilles endelige afsked, så må det være den provokerende analyse af strukturen i partiet. Det er dog tvivlsomt, om det vil lykkes. Pernilles tidligere partifæller er nemlig så dygtige, at de ikke ejer tvivlens nådegave.

Til de mange medlemmer af Pernilles hadegruppe på Facebook, vil jeg sige: Pernille er den samme person som i sidste uge. Hun mener det samme som i sidste uge, og hun har de samme styrker og svagheder, som da I blev ”friends” med hende. Hvis I ikke har kunnet gennemskue hendes mange signaler, så vend blikket indad. Det er pinligt at se gode venner og bekendte i den gruppe.

Jeg forsøgte at blive Pernilles facebook-ven, da jeg så nyheden. Jeg ved ikke om hun vil have mig, men jeg håber, at hun tager det som et klap på ryggen (uden kniv).