Annonce

19. november 2012 - 14:27

Nu må Israels aggression mod Gaza stoppes

Hver dag smider Israel flere bomber over Gaza med flere ruiner, mere ødelæggelse af landet og mange børn er døde til følge.

Først blev Hamas hovedkvarter bombet, og flere forbrydelser fulgte efter. Desværre har Gaza intet antiluftskytsforsvar og ingen beskyttelsesrum til befolkningen.
De er hjælpeløse mod Israels militære overmagt og bombemaskinerne over Gaza.

Ind til nu har de dræbt mere end 40 civile og enkelte Hamas-ledere i Gaza.

De raketter, som nogle militante palæstinensere affyrer mod israelske byer er fortvivlede aktioner, der ikke gør  indtryk på den israelske regering. Den bruger de temmelig harmløse raketter som undskyldning for straffeaktioner mod den civile befolkning i Gaza. De vestlige lande benytter også raket-angrebene til at forsvare Israel og undlade fordømmelse af Israels krigsforbrydelser.

Nu må verdenssamfundet handle og tvinge Israel at stoppe krigshandlingerne. Heldigvis er Hamas ikke længere isoleret. Mange arabiske lande støtter Hamas og kræver at der gennemføres fredsforhandlinger med Hamas.

Emiren af Qatar har for ikke ret lang tid siden foræret Gaza 400 millioner Dollars til genopbygning af det krigsramte land. Men nu er endnu flere huse lagt i ruiner, og
man kan ikke se noget ende af ødelæggelserne, hvis ikke FNs sikkerhedsråd med USA i spidsen stopper den truende krig mod Gaza.

Alle gode kræfter i verden må kræve handling fra sikkerhedsrådet for at sikre en retfærdig løsning af konfliktem mellem overmagten Israel og det besatte Palæstina.

Annonce