Niels Holck-sagen: Afvis brug af diplomatiske garantier

Det er glædeligt, at Rigsadvokaten efter to kendelser i henholdsvis byretten og landsretten har droppet sagen om udlevering af Niels Holck til Indien. Rigsadvokatens beslutning betyder umiddelbart, at Danmark ikke vil udlevere Niels Holck til retsforfølgning i Indien.

Det er ikke alene en tiltrængt lettelse for Niels Holck og hans familie. Det er tillige en rigtig og vigtig beslutning, som Rigsadvokaten dermed har truffet.

Fem enige dommere i Østre Landsret besluttede 30.juni, at Niels Holck ikke må sendes til Indien og afviste - i lighed med Hillerød Byret i november - den "diplomatiske garanti", som regeringen satte sin lid til kunne beskytte Niels Holck mod tortur og overgreb i indiske fængsler. Østre Landsret lagde i sin afgørelse vægt på oplysninger om udbredt og systematisk tortur i Indien.

Hillerød Byret fastslog i november sidste år, at "der er en konkret og reel risiko for at Niels Holck, hvis han udleveres til strafforfølgning i Indien, vil blive udsat for forhold og behandling i strid med udleveringslovens § 6, stk. 2," som netop omtaler fare for tortur.

Det er glædeligt, at Østre Landsret synes at have lyttet til danske og internationale menneskerettighedsorganisationers advarsler om, at den "diplomatiske garanti" bl.a. "mangler tilstrækkelig præcision", at "der i Indien ikke eksisterer et system eller organ, som har mulighed for at føre et af de indiske myndigheder uafhængigt tilsyn" og at "der i Indien på delstatsniveau er betydelige vanskeligheder med at opfylde og efterleve internationalt anerkendte standarder”.

De indiske myndigheder var absolut ikke tilfredse da Østre Landsret i lighed med Hillerød Byret afviste, at udlevere Niels Holck til retsforfølgelse i Indien. De forsøgte til det sidste at lægge pres på den danske regering for at få sagen prøvet ved Højesteret.

Den indiske efterretningstjeneste CBI bad ifølge den indiske avis The Telegraph det danske Justitsministerium om at kære afgørelsen.
For danske og internationale menneskerettighedsorganisationer, der har opfordret den danske regering til at sige fra overfor den indiske pression er Rigsadvokatens beslutning en markant sejr. Men det er også en målstregsredning for Danmarks omdømme som foregangsland i arbejdet mod tortur.

Danmark har i årtier spillet en central rolle i kampen mod tortur på verdensplan – og er tilmed berømt for denne indsats. Sagen burde slet ikke være rejst. Der bør ikke herske tvivl om, at Danmark hverken udviser eller tvangshjemsender til lande, hvor der risiko for tortur.

Danmark må fortsat understrege sin uforbeholdne støtte til det absolutte forbud mod tortur og afvise brug af ”diplomatiske garantier”. De yder ikke nogen reel sikkerhed, og det ikke er muligt at sikre en uafhængig monitorering af den udleverede.

Dommene og Rigsadvokatens afgørelse bør give anledning til alvorlig selvransagelse hos justitsministeren. Folketinget og regeringen bør én gang for alle afvise brugen af diplomatiske garantier fra torturlande.

Ovenstående er letomarbejdet i forhold til debatindllægget "Drop helt diplomatiske garantier" i dagbladet Politiken 11. jul 2011.