Middelmådighed omkring middelalderby

Et stort flertal i den københavnske Borgerrepræsentation har vedtaget, at der ikke må bygges højhuse i ”middelalderbyen” – dvs. indre by, København. Flertallet består af alle partier med undtagelse af Socialdemokratiet, og bør ikke påkalde sig andet end hovedrysten og panderynker på venstrefløjen.

”Kun” en tredjedel af indbyggerne i indre by siger ja tak til at blive nabo til et højhus. Jeg ville nok selv takke nej, hvis jeg fik samme tilbud, og i mine ører lyder 30% tilslutning til et højhus som nabo som en massiv stor tilslutning. Dels er det en stor tilslutning ift. den nabo-opbakning der var til Ungdomshuset i sin tid, og det er en stor tilslutning ift. opbakningen til musik og festlarm i den indre by.

Nu er det forhåbentligt ikke meningsmålinger som skal bestemme by-udviklingen i fremtiden, og derfor vil jeg hellere diskutere det real-politiske i beslutningen.

Indre by består af hhv. erhverv og boliger. Det er indlysende, at erhvervslivet ikke ønsker store boligblokke i form af højhuse i deres område. Områdets erhvervsliv er baseret på turismen, og med en større tilflytning af faste beboere eller lønmodtagere, vil turist-butikkerne blive presset ud af indre by til fordel for cafeer, indkøbsmuligheder, kiosker og tilsvarende ”nærområde” erhverv. I det lys er der oplagt, at Konservative og Venstre ikke ønsker højhuse i området.

Men hvorfor stemmer Enhedslisten og SF imod højhuse i Indre By? Umiddelbart har de ingen interesse i at forhindre højhuse. Og så alligevel…

Et hurtigt blik på valgresultatet fra 2007 (Folketinget) viser nemlig, at både SF og Enhedslisten har stor vælgertilslutning i ”Indre By”. SF får mere end 20% af stemmerne og Enhedslisten godt 9%. Der er således oplagt at konkludere, at såvel Enhedslisten som SF tilrettelægger deres byudviklingspolitik efter snævre parti-interesser frem for samfundets interesse. Samtidigt kunne man tilføje, at det næppe er partiernes arbejder- eller indvandre-vælgere, som har bopæl i indre by.

Venstres Pia Allerslev siger, at middelalderbyen er en ”smuk, besøgsværdig og leveværdig bydel” (Venstre) og Morten Kabell fra Enhedslisten glæder sig over, at Tivoli kan bevares som ”den forlystelsespark vi kender”. Jeg har ikke kunne finde SFs argumenter, men mon ikke de dukker hovedet, så de ikke skal komme med tilsvarende tåbelige argumenter og udtalelser.

I det tilfælde, at Morten Kabell læser med, så vil jeg gerne spørge, hvorfor Tivoli skal bevares som den forlystelsespark vi kender? Hvad er der magisk ved at sætte udviklingen i stå? Er Tivoli finere end Bonbon land eller Legoland – og hvorfor? Hvorfor er højhuse ok i Ballerup, men ikke i middelalderbyen?

Men jeg også nysgerrig efter, hvor Enhedslisten og SF så forventer at fremtidens højhuse bliver bygget. Tror de, at byens grønne områder på magisk vis vil blive overset eller fredet af Socialdemokratiet og de borgerlige? Eller er det i praksis hele byen, som er højhuse-frit område?

Min lille lomme-analyse siger, at de kommende højhuse formentligt bliver bygget lige præcis der, hvor naboerne ikke har ressourcer til at brokke sig. Der, hvor naboerne er fattige og uuddannede. Det bliver måske uden SF og Enhedslistens stemmer, men det bliver med udgangspunkt i, at SF og Enhedslisten har været med til at frede velhaverne i indre by.