Jeg har gennem et stykke tid skrevet på en længere blog om lighed. Den er nu udskudt, ikke fordi emnet ikke længere optager mig, men fordi jeg vil forsøge en lidt anden fremstillingsform her på bloggen. Det bliver ikke et varigt skifte (det rækker fantasien ikke til), men et forsøg på at sparke gang i lidt debat.
I det følgende bliver du som læser præsenteret for en række personer. Du møder 2 af gangen og de adskiller sig alle på en måde, der enten betyder at de er ulige eller bliver det over tid. Opgaven for dig består i, at svare på om du mener, det er statens eller fællesskabet opgave at mindske denne ulighed. Der er tale om en principiel og ikke en praktisk stillingtagen. Personerne adskiller sig kun på det eller de punkter, du oplyses at de adskiller sig på.
1
Jeff og Jill vil begge gerne være læger, men kun Jeff kommer ind på uddannelsen, der kun er for mænd.
2
Jens og Jonna arbejder i samme jobfunktion i samme firma. De arbejder lige hårdt, lige længe og producerer lige store mængder. Jonna tjener 18% mindre end Jens.
3
Bill og Per er lige kloge. Bill tager en universitetsuddannelse og Per gør ikke. Bill tjener derfor mere end Per set over hele livet.
4
Janus og Jesper arbejder i samme jobfunktion i samme firma. De arbejder lige hårdt, men Jesper arbejder frivilligt færre timer end Jesper og producerer derfor mindre. Jesper tjener mindre end Janus.
5
Niels og Henrik arbejder i samme jobfunktion i samme firma. De arbejder lige hårdt og lige mange timer, men Henrik har et medfødt talent, der gør han producerer mere end Niels. De er akkordlønnet så Jesper tjener mere end Henrik.