Lead or go home!

Tingene står for stille og vejen beredes for en tynd aftale med en masse smuthuller. Smuthuller, som vil tillade de stærkeste lande i forhandlingerne at sælge verden en dårlig aftale som en succes. Mængden af smuthuller, som de rige lande vil bruge til at undsige sig deres ansvar, begynder at tegne sig tydeligt.

Finansiering er én af fire bolde, der er i luften i COP15-forhandlingerne. Finansiering til udviklingslandene til dels at tilpasse sig de klimaforandringer, som de rige lande bærer det primære ansvar for, og dels til at gøre det muligt for udviklingslandene at levere den nødvendige reduktion i deres udledninger på længere sigt. Uden nye og ekstra penge bliver der ingen retfærdig, ambitiøs og bindende aftale.

På fjerde-sidste dagen må man konstatere, at der stadig snakkes, ventes på hinanden, holdes på kortene. Men nu er nok mere end nok.

Der er nemlig stor risiko for, at smuthullerne vil underminere klimaaftalen. Især når det kommer til forhandlingerne omkring finansiering er det tydeligt, at de rige lande vil bruge alle kneb for at undgå at give nye midler til fattige lande. Dette på trods af Klimakonventionen og Bali-mandatet, som siger, at finansieringen fra rige lande til udviklingslande skal være ”ny og additionel”, dvs. det må ikke være eksisterende eller allerede lovet bistand.

Men sagen er jo, at udviklingsudfordringerne i u-landene ikke har ændret sig afgørende – tilmed har de fået en finanskrise oveni – og nu står de så også med konsekvenserne af klimaforandringerne. Klimaforandringer, de rige lande er skyld i – samtidig med, at de løber fra årtiers løfter om flere penge til udvikling.

U-lande har fået utallige tomme løfter om ekstra finansielle midler fra rige lande gennem tiden. Nu vil de rige lande tilmed bruge disse tomme løfter til at skjule det faktum, at fattige lande faktisk ikke vil få tilført nye penge som led i en kommende klimaaftale. Da mange rige lande er langt fra at leve op til deres løfte om at give 0,7% af deres BNP i bistand – også EU er pænt bagud for sine løfter - vil disse lande anse ”ny og additionel” som værende ift. eksisterende bistandsstrømme, ikke ift. bistandsløfter.

Dette betyder, i bund og grund, at pengene til afbetaling af de rige landes klimagæld i kompensation for de klimaforandringer, de fattige lande er blevet påført, bliver ’fundet’ ved, at skifte etiketten med ’udviklingsbistand’ ud med etiketten ’klimafinansiering’. Penge, som de fattige lande er blevet lovet i flere årtier - men stadig venter på at modtage.

Verdens rige lande vil herudover forsøge at skjule deres manglende engagement og vilje til at lægge penge på bordet til det, man kalder ’long term finance’ (det betyder i praksis finansiering fra år 2013!), ved at afgive løfter om ’short term finance’, dvs. penge på bordet allerede fra næste år.

Alle er enige om, at der SKAL penge på bordet NU. Men den overhængende fare er, at konkrete løfter for årene 2010-12 vil dække over, at der ingen forpligtelser er derefter. De rige lande vil give omkring $10 mia dollar om året i perioden fra 2010-2012. Disse penge vil bestå næsten udelukkende af bistandsmidler, der nu kaldes ’fast start money’. Som for at føje spot til hån, vil de rige lande bruge denne ”fast start” finansiering til at fjerne opmærksomhed fra det faktum at nuværende løfter om både finansiering og nedskæringer i udledningen af drivhusgasser efter 2012 er langt fra tilstrækkelige.

En retfærdig, ambitiøs og juridisk bindende aftale. Det var, hvad 100.000 mennesker i Danmark - og mange flere i bogstaveligste forstand verden over demonstrerede for i lørdags. Det er, hvad verdens borgere forlanger. Det er, hvad u-landene vil have. Og det er, hvad kloden og menneskeheden har brug for, hvis vi skal overleve.

Jeg er normalt ikke meget for at tale om ’klodens og menneskehedens overlevelse’; det afføder som regel hovedrysten og beskyldninger om overdrivelse og følelsesporno. Det interessante ved COP15 er imidlertid, at både videnskaben, store dele af det internaitonale civilsamfund og sågar en række politiske beslutningstagere, reelt har skiftet bane: Når vi taler overlevelse – så er det den skinbarlige virkelighed. This is bigger than climate change. It is a battle to redefine humanity.

Ledere, I ved, hvad videnskaben tilsiger jer at gøre. I ved, hvem, der skal gøre det. I ved, hvornår I skal gøre det. Prisen for ikke at tage det lederskab vil være høj. Ikke bare for jer selv men for os alle sammen. Kom ind i kampen – eller rejs hjem.