Kærlighed uden grænser - derfor går jeg med i demo’en

I dag er der planlagt manifestation i Danmarks tre største byer under parolen ’Kærlighed uden grænser’. Parolerne lyder på, at alle skal kunne leve i deres fædreland med deres elskede. At man ikke kan sætte nytteværdi på mennesker via tilknytningskrav, boligkrav, pointsystemer. At staten ikke skal bestemme, hvem man må gifte sig med. Denne manifestation deltager jeg i.

Den aktuelle debat om point før mennesker startede med, at regeringen og Dansk Folkeparti igen trak yndlingskortet, udlændingepolitikken, i form af ’Nye Tider. Nye krav’, i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. De havde også god brug for en afledningsmanøvre fra et mindre syndefald af elendige sager og en presset dansk økonomi.

Derfor kom endnu en stramning af reglerne for ægtefællesammenføring - 24-årsregel, tilknytningskrav og nu tilmed et pointsystem, der opdeler folk efter nytteværdi. I løbet af få timer faldt ikke bare skalkeskjulet for 24-årsreglen – at den skulle begrænse antallet af tvangsægteskaber – men hele den borgerlige fløjs forsvar for den personlige frihed. For nu skulle staten tildeles en dommerrolle i folks valg af ægtefælle.

Men Christiansborg-flertallet forregnede sig. Der var en nedre grænse for, hvad danskerne ville acceptere. Et flertal vendte sig imod politiseren af menneskers kærlighedsliv, i mod værdi-sættelse af mennesker.

Jeg tvivler på, at Dansk Folkeparti og regeringen lader sig stoppe. Derfor ligger opgaven hos os andre: Vi må trække en streg i sandet og sige, at nu har de hevet Danmark rundt ved næsen længe nok. Længe nok har de sat rammerne for den politiske debat om danskhed, rummelighed (eller mangel på samme), fællesskab igennem alt det, nogen kalder ’udlændingepolitik’ med en samlebetegnelse. Der må simpelthen være en nedre barre for, hvilke forhold, der kan politiseres så indædt i negativ retning.

Og derfor må man i min verden stå op for det, der så alvorligt står for skud – i kampen for de værdier og principper, vi bygger Danmark og vores fællesskab på: Ikke bare mennesker før profit, men også mennesker før point.

Jeg er i mod ideen om et pointsystem til at måle udenlandske ægtefællers egnethed. Går man først ind på den bane, så accepterer man jo, at staten må sætte rammer for folks valg af ægtefælle. Og den præmis deler jeg ikke.

Det kan aldrig blive en stats opgave at måle og veje sine myndige borgeres valg af ægtefæller og lave regler for, om de må bo i deres eget land.

Min grænse gik der, hvor statslig indblanding i, hvem man kan gifte sig med, startede; hvor brugen af pointsystem blev normaliseret; og hvor kampen om vores fællesskabs sjæl startede.

Derfor kommer jeg på Christiansborg Slotsplads i dag til Kærlighed uden grænser demo’en i dag. For den grænseløse kærlighed.