Danske organisationer, der står vagt om menneskerettigheder, herunder ytringsfrihed og frihed for tortur, bør finde sammen og sige fra overfor Putins dom over Pussy Riot og tale med store bogstaver om Assange-sagen. Det gælder f.eks. Amnesty International, Dansk PEN, FN-forbundet og de forskellige danske anti-torturcentre under det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre, IRCT, samt fagforeninger som f.eks. Dansk Journalistforbund, Dansk Magisterforening, PROSA og 3F. De bør ikke kun sige fra, men danne fælles front i protesten. De bør forene deres kræfter i dels at protestere over dommen over Pussy Riots i Rusland og dels udtrykke støtte til Ecuador, der modigt har givet Wikileak's stifter Julian Assange politisk asyl.
De tre russiske kvinder i punkbandet Pussy Riot, der spillede en Putin-kritisk sang i en kirke i Moskva, blev 17. august idømt to års fængsel for ”hooliganisme motiveret af religiøst had”. Dommen, der et frontalangreb på ytringsfriheden i Rusland, giver lejlighed til at sætte fokus på ytringfrihedens trange vilkår i Putins Rusland.
Retssagen er endnu et eksempel på, hvordan Putin-styret forsøger at undertrykke systemkritikerne. Ved at idømme dem to års fængsel, retter Rusland et frontalangreb på ytringsfriheden. Dommen, som er politisk motiveret, viser, at Rusland har indført en lang række begrænsninger for ytrings- og forsamlingsfriheden som reaktion på de store demonstrationer i foråret, da Vladimir Putin blev indsat som præsident.
Siden er aktivister, journaliser, advokater og menneskerettighedsforkæmpere blevet chikaneret, forfulgt og anklaget for forbrydelser, de ikke har begået, og er blevt dømt ved retssager, der minder om skueprocesser. Pussy Riot-sagen handler ikke om religiøst had, men er en politisk kritik af det tætte samarbejde mellem præsident Putin og den russisk-ortodokse kirke. Pussy Riot-sagen handler ikke om religiøst had, men er en politisk kritik af det tætte samarbejde mellem præsident Putin og den russisk-ortodokse kirke.
Myndighedernes reaktion på en aktion som først og fremmest må ses på som en politisk meningsytring er uforholdsmæssig og krænker menneskerettighederne. Den viser Putins behov for at statuere et eksempel for at gøre de mange protester mod hans styre tavse.
Pussy Riots advokat, Nikolai Polozov, meddelte 20. august, at de dømte nægtede, at bede Putin om benådning, men de vil appellere dommen både i Rusland og ved en international domstol, som den europæiske menneskerettigheds domstol i Strassburg. Hvis den bliver stående bør den indbringes for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som blandt andet vil kunne vurdere om retssagen har været retfærdig og om ytringsfriheden er blevet respekteret. Der er og bliver derfor god lejlighed til at sætte fokus på situationen i Rusland.
Danmark skylder en tak for Julian Assanges mod
Som få har Julian Assange brugt ytringsfriheden til fremme af menneskerettigheder globalt, men også i forhold til Danmark specifikt.
Redaktør Anders Jerichow kunne f.eks. i november 2010 i Politiken fortælle, hvordan Assange ved et møde i Jordans hovedstad, Amman, brugte sin offentlige fremtræden til at fortælle, hvordan Danmark måtte gå til Wikileaks for at få adgang til flere hundrede tusinde dokumenter, som dets allierede, USA, ikke selv vil hjælpe med.
Dokumenterne skulle belyse danske soldaters medvirken til overdragelse af krigsfanger til irakiske myndigheder, der har praktiseret tortur.
Med rette var Assange stolt over, at kunne give Danmark fri adgang til de følsomme dokumenter, som USA - i strid med sin forpligtelse i henhold til FNs kovention mod tortur - ikke selv har villet hjælpe Danmark med.
Med rette mente han, at USA misbrugte sin magt til at undertrykke oplysninger af indlysende interesse for offentligheden, mens WikiLeaks’ offentliggørelse af nye dokumenter, der var forbundet med USA's krigsførelse i Irak, kunne bidrage til at hindre krigsforbrydelser i fremtiden.
Som foregangsland i arbejdet mod tortur burde vi i Danmark udtrykke vores tak for Julian Assanges mod. Modkraft.dk, andre nyhedsportaler og danske aviser burde alle oversætte og bringe Assanges korte og klare tale fra balkonen på Equadors ambassade i London 18. august.
I sin tale støttede Assange ligefrem Villy Søvndals angivelige mærkesag, nemlig forsvaret for Bahrains modige menneskerettighedsforkæmper og samtidig tog han klart afstand fra dommen mod Pussy Riots på 2 år for en politisk happening i Putins Rusland, hvor ytrings- og pressefrihed oplever stadig trangere kår.
Julian Assange sluttede sin tale sådan: "There is unity in the oppression. There must be absolute unity and determination in the response.”
Diplomatiske garantier er værdiløse
Man kan naturligvis savne, at Julian Assange i talen ikke eksplicit forholdt sig til Sveriges ønske om, at Storbritannien skal udlevere ham til retsforfølgning i Sverige. På den anden side kan man godt forstå hans frygt ikke mindst, hvis Sverige udleverer ham til USA, hvor Assange risikerer dødsstraf. Nok anses Sverige som værende et retssamfund og talsmænd for den svenske regering afviser, at man vil udlevere Assange til USA.
Men man skal have en meget kort hukommelse, hvis man ikke husker hvordan netop Sverige - i strid med internationale konventioner - henviste til - viste det sig: værdiløse - diplomatiske garantier da man for få år siden udviste og derved udsatte "terrormistænkte" for tortur i Mubaraks berygtede ægyptiske fængsler.
Jeg håber, at danske organisationer, der står vagt om ytringsfrihed, som f.eks. Amnesty International, Dansk PEN, FN-forbundet samt Dansk Journalistforbund og Dansk Magisterforening forenes i at udtrykke støtte til, at Ecuador modigt har givet Wikileaks stifter politisk asyl.