Annonce

12. marts 2010 - 18:39

Israel torpederer fredsprocessen

Lige før vicepræsident Joe Biden var landet i Israel kundgør den israelske indenrigsminister Eli Yishais godkendelsen af 1.600 nye huse for bosættere i det arabiske Østjerusalem, hvor man allerede i længere tid har tvangsfjernet palæstinensiske familier fra deres boliger, hvor mange har boet for generationer.

Det er etnisk udrensning, Israel gennemfører.

Provokationer som dem i Østjerusalem er desværre hverdag for mange palæstinensere i de besatte områder.

Man må spørge, hvor langt vil Netanyahu-regeringen gå for at forhindre en fredsløsning mellem Israel og Palæstina?

Alarmklokkerne må ringe for alle fredsaktivister i verden. Nu må det være slut kun at bruge fordømmende ord, som også vicepræsident Joe Biden brugte flittig ved hans besøg i Israel.

»Kun et reelt amerikansk pres kan stoppe tyveriet af land, udsultning af Gaza, konstante raids ind i Vestbredden med fængslinger« som bladet Information har skrevet i en leder fredag.


Men ikke kun USA nøjes med at bruge fordømmende ord uden at skride til handling, også EU og FN bruger kun ord uden handling.

Man må endelig stoppe den israelske regerings fredsfjendtlige politik gennem sanktioner og boykot.

Israels nationalhymne hedder »Ha Tikva«. Det betyder håbet. Men håbet glider ud af hænderne på Israel, hvis man ikke begriber, at man ikke længere kan bare gøre, hvad det passer højrekredsene i landet, og at man endelig må finde en fredsløsning, som sikrer såvel Israel som Palæstina en fremtid i fred og fordragelighed med sine naboer.

Og verdenssamfundet må tage sig sammen og handle, før det er for sent.

Annonce