To i ét

Jeg kan simpelthen ikke bestemme mig til, hvilket af disse to emner jeg skal skrive om – det er lige uhyrligt på hver sin måde, så nu bliver dette indlæg så et to i ét indlæg. Det betyder også, at det bliver lidt langt…

Først og fremmest kan jeg ikke lade det være ukritiseret, at 14 politimænd nu har erklæret, at hvis deres kollegaer bliver dømt i Landsretten – ja, så smutter de. Modkraft dækker det fremragende her. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at med deres logik vil det egentlig være meget rart (og trygt), hvis de smutter fra deres arbejde – man kan få den tanke, at der er nogle politifolk, der ikke vil holde sig tilbage med at uddele tæsk.

Det er naturligvis fuldstændig forrykt, at de truer med sådan noget! Men måske ikke så overraskende igen. Til gengæld må jeg indrømme, at jeg ikke havde forventet, at Dansk Folkeparti ligefrem ville kaste sig hovedkulds ud i det – og bakke dem op. Men måske jeg stadig er lidt for naiv i forhold til at forvente det bedste af folk. Jeg fatter til gengæld ikke, hvordan helvede nogle kom frem til, at det giver mening at komme med den trussel, jeg mener, hvis nu rent faktisk de her betjente bliver frikendt i Landsretten, så vil alle (mange af os i hvert tilfælde) jo betragte det som en politisk dom! Hm… min tiltro til retssystemet voksede noget, da de blev kendt skyldige i Byretten, det bliver spændende at se, hvad der sker i landsretten.

Overvågning

Og så var det lige den anden del af indlægget…

Det er i dag, at der er international aktionsdag mod overvågning. Hey, det har vi også i den grad brug for! Der er jo temmelig meget overvågning for tiden.

En lille personlig historie: Jeg tror ikke på, at der er nogen, der gider overvåge mig, men det sidste stykke tid har folk bemærket, at der kommer en mærkelig lyd, når vi snakker sammen i telefon (jeg kan ikke selv høre det)! Jeg havde ikke tænkt over det, før en ven sagde: Det lyder fuldstændig, som om du bliver overvåget.

Jeg kan ikke lade være med at le lidt af det, sandheden er, at jeg aldrig nogen sinde planlægger noget som helst, som nogen kan synes kan være interessant – og slet ikke over telefon. Jeg har ikke været anholdt siden EU-topmødet i Göteborg for mange, mange år siden… men alligevel... på en måde er det en lidt uhyggelig tanke. Ikke mindst fordi, at hvis det er sandt, så smider vi skattepenge i at aflytte min telefon! I stedet for at bruge pengene på velfærd…

Nå, men lad det nu ligge. Det interessante er, at der indenfor overvågning virkelig sker store ting hele tiden. Ud over at EU har været med til at give rimeligt vide rammer i forhold til overvågning (se mere her - inkl. gode råd til at undgå en del af overvågningen), så går det bare så hurtigt, at man kan blive lidt skræmt. Mange af tingene kan jo bruges til både gode og ”dårlige” formål.

På Rådhuspladsen i København var der (måske er den der stadig?) en kæmpe skærm, hvor man kan se røde prikker, dér hvor der er mobiltelefon-aktivitet i København. Princippet er, at hver gang en mobiltelefon ”tjekker ind” hos en mast, så kan man se det på skærmen. Dataerne er fuldstændig anonymiserede – man kan ikke engang se hvilken type aktivitet (om der f.eks. er tale om samtale, sms eller bare til stede), men til gengæld giver det nogle store muligheder for mere overvågning: Prøv at forestil dig en demo, hvor politiet får markeret alle prikkerne indenfor et bestemt område, og så kan man så se, hvor de bevæger sig rundt, men man kan også lave et program, som fortæller en, hvis f.eks. 10 personer, der er blevet udpeget tidligere, samles – det giver jo selvsagt politiet nogle helt nye muligheder.

Hvis jeg skal være helt ærlig ved jeg faktisk ikke, om det vil være inden for lovens rammer i dag, men jeg føler mig sikker på, at hverken EU eller vores justitsminister vil holde sig tilbage for at tillade det… Det åbner bare i den grad for en ladeport af misbrug. Det ville være sundt at tage et opgør med den tone, der er i meget af debatten i dag, så man ikke kun snakker om ”hvis du ikke gør noget galt, er det jo ikke et problem for dig”, men reelt tager en debat omkring, hvor meget man gerne vil benytte overvågning – på alle mulige forskellige niveauer.