Halvanden undskyldning og Snapas!

Uddannelse. Beskyttelse. Sundhed. Lighed.

Nope. Det er ikke citater fra en venstreorienteret pamflet. Det er såmænd Unicef’s bandereklamer hjemme på Brøndby Stadion. Lighed. Lige i mit fjæs – midt i fadøl, grillpølser og 2-1 over Esbjerg. Læg dertil at et af Faxe-tribunens chants går på melodien fra Bella Ciao. Alt i alt fungerer det rigtigt, rigtigt fint for mig.

Og lad os dvæle lidt ved forbrug. Jeg blev forleden gjort opmærksom på et koncept (der måske er gammelt, men jeg er ikke så hurtig). Konceptet hedder Snapas, og ja, det er en sammentrækning af snaps og tapas… Snapas… (Prøv lige at sige det højt for dig selv: Snapas). Nå, den virksomhed der tidligere hed De Danske Spritfabrikker, har fået den idé at de kan tjene flere penge, hvis de får folk til at købe nogle særlige snapseglas med tilhørende gafler. Men det er ikke tilfældige gafler. Nej, det er nemlig nogle særlige gafler der kan hænge på snapseglasset. Jeps, Snapas er simpelthen dybest set pindemadder der hænger på et snapseglas… Og så er det jeg tænker: hvad så når man har spist en hængende pindemad, og får lyst til en ny, er det så snyd hvis man spiser den fra gaflen, uden først at hænge den på glasset?

Når man ser bort fra det umiddelbart latterlige i konceptet, så illustrerer det samtidig meget godt hvordan det økonomiske regime vi lever under fungerer.

Og så skylder jeg halvanden undskyldning. Først den ene: Jeg modtog en besked fra min gamle redacteur Sven, under overskriften: ”Det er rigtigt at Kinderæg”. Det er en lidt indforstået reference til en mikroskopisk maoistisk gruppe, der engang i 90’erne brugte den udødelige parole: ”Det er rigtigt at oprør”. Det grinede vi meget af, og vi grinede endnu mere af en anden af deres paroler. Den lød: ”Leve marxismen-leninismen-maoismen – hovedsageligt maoismen”. Ifølge pågældende gruppes analyse så var verdens to absolutte brændpunkter Peru og Nepal. Deraf parolerne ”Leve folkekrigen i Nepal” henholdsvis Peru. Og det er så her undskyldningen kommer ind i billedet, for da jeg modtog beskeden fra Sven, så slog det mig pludselig, at deres maoistiske venner i Nepal rent faktisk fik væltet monarkiet, og indført demokrati, med dem selv som største parti i parlamentet. Seriøst, what were the odds? Men ikke desto mindre. Så rundstyk at vi grinede af det med folkekrigen i Nepal…

Og den halve undskyldning: I kan måske huske Schiller-Instituttets valgplakater under sidste valg. De og deres plakat er selvfølgelig aldeles løjerlige på flere måder, men jeg synes alligevel at en halv undskyldning for at have grint af deres skråsikre ”Efter finanskrakket” er på sin plads. Jeg forbeholder mig dog retten til fortsat at trække på smilebåndet og stille mig tvivlende overfor magnettogene over Kattegat.

Så er det i øvrigt tre, nå nej to, indlæg siden jeg sidst har skrevet om SF og deres nye kredsløb om midtersumpen i dansk politik. På den korte tid har de så nået at droppe deres modstand mod dansk NATO-medlemskab, samt at foreslå rockerloven brugt i forhold til de verserende skyderier. Det er ellers kun ca. et år siden, at selv samme SF kaldte rockerloven en skamplet. Spændende hvad det næste bliver? Skal vi have genindført revselsesretten?

Således behørigt dækket ind overfor mistanker om at være gone soft på Villys og hans vatnisser m/k, så vil jeg gerne anbefale dette indlæg fra Mattias’ hånd.

Nu har jeg efterhånden flere gang hørt ellers fornuftige folk pive over den nye bro i Folkets Park med argumentet: ”jeg er funktionalist”. Kære venner. Det starter med at I påberåber jer funktionalisme, og før I ved af det, så er I i færd med at invadere Polen.

Jeg kunne også have skrevet om, at kommunikationsbureauerne er bange for at de ikke længere kan tjene penge på medietræning. De spørgsmål deres kunder risikerer at få fra journalisterne, er simpelthen for tamme til at det kan betale sig at betale formuer for at forberede sig på interview.
No shit.